Madplan i Trello

For tiden er vores madplan meget, meget enkel: Vegetarkassen til to personer i 4 dage fra Årstiderne. Resten af tiden spiser vi ude, spiser rugbrødsmadder, køber færdig-pizzaer eller finder på noget andet.

Det der med at finde på er det sværeste, men så har jeg heldigvis min Trello-madplan. For tiden er den opdelt i:

  • Hvad skal vi spise? – min shortlist af idéer til aftensmad.
  • Salater – fordi jeg elsker gode, fyldige salater.
  • Ovnretter – fordi vi har en god ovn, og den skal udnyttes. I vores køkken på de varme øer, har vi ingen ovn.
  • Gryderetter – fordi mad, der det meste af tiden passer sig selv, er noget helt særligt.
  • Gang i hele komfuret – fordi det er retter, der smager så fantastisk, at det er besværet værd.
  • Suppe .

I Trello oprettede jeg først et ‘board’  til madplanen og tilføjede nogle lister.
På de enkelte lister tilføjer jeg ‘cards’  med madopskrifterne.
Kortene kan flyttes rundt efter behov, jeg ændrer på rækkefølgen, flytter opskrifter over i Hvad skal vi spise? og tilbage.

På hvert kort/madopskrift bruger jeg ‘checklists’ til ingredienser og fremgangsmåde, og jeg tilføjer som regel et link til den oprindelige opskrift, hvis den ligger online, samt et billede (‘attachment’).

Jeg har en Trello-app på  min laptop, så det er nemt at tilføje opskrifter, på min telefon, så jeg nemt kan checke hvad jeg skal købe ind, og på min iPad, som jeg kan have med i køkkenet når jeg laver mad.

På denne måde har jeg nem adgang til de opskrifter, jeg bruge oftest, og et sted at gemme de nye, gode opskrifter når jeg har afprøvet dem.

Faktisk minder det lidt om mit allerførste web-projekt: mit eget sted på Geocities, hvor jeg opbevarede mine mest brugte madopskrifter så jeg kunne planlægge indkøb og madlavning lige inden jeg gik fra arbejdet om eftermiddagen.  Utroligt nok har jeg stadig et print af en af opskrifterne:

Telefon eller telefon?

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om telefoner. Telefonopkald afbryder jo det jeg er igang med! Desuden synes jeg at det er svært at tale i en telefon, jeg har både svært ved at høre hvis der er baggrundsstøj, svært ved at lytte og tænke samtidig, svært ved at formulere mig hurtigt når det min bliver tur til at tale.

Min første mobiltelefon var ikke nogen positiv oplevelse. Nu kunne jeg jo blive forstyrret lige meget hvor jeg var.  Kun min nærmeste familie fik nummeret, og jeg havde den mest på lydløs, fordi jeg ringetonen stressede mig. Desuden var den sådan indrettet at mit kindbind automatisk trykkede på sluk-tasten, når jeg holdt telefonen op til hovedet for at tale…

Den næste telefon var en vinder! En fiks, lille Samsung-telefon, der kunne klappes op og indeholdt et fint kamera. Kameraet var jeg glad for, og det blev brugt flittigt.

Fast forward til min nuværende Android smartphone, som (næsten) er mit kæreste eje. Altså ikke lige præcis denne telefon, men en telefon med dens funktioner.

Den er jo ikke (bare) en telefon. Den er mit kamera, min radio, min lydbog, mine podcasts, min ebog, min musik, den har instagram og twitter (og email), den er mit opslagsværk, og jeg kan blogge direkte fra telefonen.

Og så er den lydløs. Radio/lydbog/tv kræver selvfølgelig  hovedtelefoner, men ellers er den lydløs, med vibration når der er telefonopkald eller sms.

Der er et minimum af notifikationer. Telefonen forstyrrer mig ikke. Jeg skal selv checke om der er nyt på en af kanalerne, det eneste der har en en synlig notifikation er nye sms’er og de meget sjældne telefonopkald . Meget diskret og kun synlig, hvis telefonens skærm er synlig.

Sådan kan jeg li’ min telefon! Stille, helst uden telefonsamtaler, og kun til brug når jeg har brug for det.

Når jeg installerer en app, er det første jeg gør altid at sørge for at diverse notifikationer er slået fra.

Men bare rolig, jeg kan ikke lade være med at checke om der jeg får mentions på twitter og instagram, om der er nye mails… og ja, jeg bruger den garanteret ‘for meget’ – men jeg er glad for min telefon!

Strikket renæssance

Udstillingsperioden var forlænget, så jeg nåede at se Netmaskernes udstilling Strikket Renæssance på Frederiksborg Slot.

 

Workshop – strikkeopskrifter

Lær at skrive dine egne strikkeopskrifter! På Knitwork strikke- og hæklefestival i København lørdag den 30. september 2017 holder jeg en workshop – en introduktion til at skrive dine egne strikkeopskrifter. Deltagerne får et grundlag for at udarbejde egne opskrifter, så de bliver enkle og overskuelige for strikkeren.

Workshoppen handler ikke om at designe eller beregne størrelser, men om at omsætte et design til en god opskrift.

Tilmelding og mere om Knitwork 2017. Der er sat 3 timer af til workshoppen, prisen er 350 kr. + gebyr samt adgang til strikkefestivalen.

 

København. Things to do med udenbys gæster på en hverdag.

Jeg fik rigtig mange gode svar, så her er listen til fri afbenyttelse:

Udendørs:
Kastellet
Det kgl. biblioteks have
Far vild i brostensgader og baggårde (Christianshavn, Vesterbro, Jægersborggade, Værnedamsvej, Pisserenden) og Copenhagen Free Walking Tours
Assistens Kirkegård – gerne med coffee to go
Amager Strandpark
Ridebanen
Gefionspringvandet
Havnerundfart eller en tur med havnebussen

Mad og drikke:
Te hos Perchs eller Tante T
Kaffe og kage hos La Glace
Hotdogs (selv foretrækker jeg DØP)
Frokost på smørrebrødsrestaurant
Flyvergrillen, Kanalcafeen, Galathea, Gitte Kik, Café Lindevang, Copenhagen Street Food
Øl hos Mikkeller, Ølbaren, Søernes Ølbar, Fermentoren

Museer m.m.:
Statens Museum for Kunst
Davids Samling
Glyptoteket
Thorvaldsens Museum
Rådhuset
Rundetårn
Diamanten

Tak, tweeps!

So long, and thanks for all the fish

Canon G12, godt brugt

Ikke at jeg har taget så mange fiske-billeder… I aftes satte jeg mig ned, fandt manualen til mit kamera, og læste de første 180 sider, prøvede alle knapper og drejehjul og besluttede mig at nu ville jeg lære at bruge alle de fancy features! Bortset fra at grunden til at sad og fedtede med manualen var at kameraet ikke længere virkede. Det stod af lige efter at de tre konger kom drivende op ad Calle Diana for at slutte Los Reyes Magos-festen af med et ordentligt brag af et festfyrværkeri.

I stedet for at gøre som jeg plejer, når mit kamera er slidt op, har jeg besluttet mig for at se om ikke jeg kan klare mig med min telefon. Det vil lette min bagage for kamera, ekstra batteri, oplader samt kabel. Og sikkert ændre mine fotovaner, for det er hverken lige så nemt, hurtigt eller godt at bruge telefonen – men i virkeligheden er det sikkert godt nok.

Så her er det sidste billede taget med mit Canon G12:

Los Reyes, fyrværkeri, Dénia, Spanien

Arroz cubano – some like it hot!

I Valencia-regionen dyrkes og ris, og der spises mange ris. Vi forsøgte at undgå turistfælderne i Valencia, og havnede på en lille bar, Bar Royal, nær Estacio delNord/Bailén. Tom bestilte paella, jeg bestilte arroz cubana uden at vide hvad det var.

Gode, kolde øl blev sat på bordet. Spanierne producerer rigtig gode alkoholfrie øl, der smager af rigtigt øl. Bare prøv en cerveza sin alcohol næste gang!

Så blev maden serveret, Tom fik en stor tallerkenfuld smuk og velduftende paella, og jeg fik en tallerken hvide ris med tomatsovs og et spejlæg. Sådan kan det gå. Heldigvis var baren hyggelig og betjeningen venlig – og desuden var jeg sulten.

Og så smagte det bare så godt, det der arroz cubana, at vi kom tilbage et par gange, og hver gang bestilte jeg det samme. Og stort set den eneste ret jeg selv har lavet, mens vi har været her, er:

Arroz cubana

Man tager:

½ hvidløg (6-8 fed)
2 kg tomater (når vi køber ind beder jeg om tomater til salsa, i modsætning til tomater der skal bruges i salat)
3 løg
God olivenolie
Modena eddike (eller rød balsamico)
Salt, peber og tørret rød chili
En skefuld sukker
Syltede kapers
Sorte oliven

  • Hvidløgsfeddene pilles og hakkes fint og svitses i god olivenolie i en stor gryde – ikke for varmt, de skal ikke brunes, bare svitses.
  • Hak løgene fint, og kom dem i gryden, hvor de svitses med indtil de er klare.
  • Tomaterne skylles og skrælles med en tomatskræller. Den ligner en kartoffelskræller på en prik, så brug bare sådan en.
  • Den grønne plet fra stilken fjernes med en skarp kniv.

Tomatskrælleren

  • Efterhånden som tomaterne er skrællede lægges de op i gryden med ‘hullet’ nedad, bare fyld gryden op, og skru lidt op for gassen.

Skrællede tomater

  • Når tomaterne koger, kan de hakkes/mases i stykker med grydeskeen.
  • Sovsen krydres med en skefuld sukker, en skefuld salt, masser af friskkværnet peber, 2-3 tørrede chilipebre, finthakkede kapers og oliven, og så skal den bare koges ind til ca. halv mængde, det tager et par timer…

Sofrito

Sovsen – sofrito – kan med fordel laves nogle dage før.

  • Kog risene, og når de er klar skal de anrettes:
  • hæld en sjat olie i små skåle/kopper/glas, og fyld ris i, helt op til kanten, og mas gerne risene lidt sammen.
  • Læg tallerkenerne ovenpå de fyldte kopper, og vend, så kopperne står på tallerkenerne.

En kopfuld risBunden i vejret

  • Steg spejlæggene.

Klar til anretningDampende varmt

Når alle sidder klar ved bordet, løftes kopperne af risene, tallerkenerne fyldes med tomatsovs og risene dækkes med spejlæg.

Arroz cubano

Velbekomme!

PS Steg bare ekstra spejlæg, man kan godt spise mere et.

PPS Det her er bare min måde at lave retten på, den findes vist i lige så mange forskellige varianter som der er kogekoner og -mænd. Eksperimentér.

Project 52 – 2013

p5213Igennem hele 2013 har jeg sammen med en flok andre mennesker deltaget i Project 52 – 2103, en Flickr-gruppe hvor vi hver uge har uploadet et billede med et bestemt tema.

Temaerne har hver uge været et nyt ord, vi har været (det engelske) alfabet igennem to gange og det har været både sjovt, lærerigt og udfordrende. Tak til Karen og Jacob, som introducerede mig til gruppen!

Det er en sjov måde at se tilbage på året der gik; ét billede fra hver uge, fra mange forskellige steder, nogle temaer der var meget lette at finde et motiv til og andre der var virkelig svære.