Kunsten at strikke i kor

er en fornøjelse jeg først fornylig er blevet introduceret til. D.v.s. jeg har da læst om KnitAlongs men jeg blev først fanget i nettet, da jeg via en surftur faldt over EZasPi (pun intended) Orkney Pi, inspireret af Elizabeth Zimmermann, med opskrift og virkelig gode instruktioner fra Elizabeth Lovick, der selv bor på Orkney. Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge et cirkelrundt sjal til, men kombinationen af matematik og strikning, at lære nye teknikker, at bygge videre på gamle traditioner – og ikke mindst at gøre det sammen med en flok mennesker med samme interesse – det kunne jeg ikke modstå.

2459580176_21a2aeffb8_o

Og nu er jeg igang med mit Orkney Pi sjal, et Super Karla sjal samt et Mystic Light sjal…

Og Ravelry er jo et kæmpekor, med mange flittige hænder!

Mit islandske sjal er til gengæld alt andet end strukket i kor…Mønstret er møgbesværligt, meget lidt instruktivt, og selv om jeg fik løst min bladmønsterudfordring, så var det faktisk ikke særligt pænt. Og så blev det yllet, i hvert fald halvdelen af. Og nu strikker jeg videre på det og sammensætter mønstre og kanter som jeg har lyst til det.

Og jeg har tilføjet Heirloom Knitting til min ønskeliste indkøbsliste.

2 thoughts on “Kunsten at strikke i kor

  1. Din orkney ser ut att bli fin. Har inte börjat ännu på min. Var lite osäker på hu den skulle utvecklas så jag ville se lite först, men nu tror jag det är dags att starta. måste bara göra färdigt lite först.
    Glad påsk

  2. Hej Agneta! Orkney Pi bliver vist kæmpestort – hvis jeg altså har garn nok, så jeg ikke bliver nødt til at slutte det af tidligt. Jeg tror det ender med at blive et tæppe til at have liggende på sofaen: smukt, varmt og blødt. God arbejdslyst når du går i gang.

Comments are closed.