Jeg var til tandlæge i sidste uge. Min tandlæge er sød, dygtig – og taler meget. I torsdags fortalte hun mig, at jeg brækkede min arm, da jeg var baby.
Nu har jeg checket det med min far, og den er god nok, jeg brækkede armen, da jeg var omkring et halvt år gammel. Jamen, her gik jeg og troede at den slags aldrig ville ske for mig, og så er det allerede sket!
Selv om det knoglebrud nok ikke skyldes overdreven indtagelse af cola, min alder og colaens udbredelse på det tidspunkt taget i betragtning, tror jeg nu nok at jeg alligevel vil nedsætte mit forbrug, eller i hvert fald gå over til River/Pepsi/Jolly/whatever, for i det mindste at have lidt bedre samvittighed.
Og forresten – ;så er det altså en fornøjelse at have en tandlæge, der kan huske ens fødselsdag. Ja, hun var 13 da jeg blev født, og var en af de første der fik mig at se! Men fra da jeg fra 3 år gammel, til jeg som 34-årig akut fik brug for en tandlæge til at fikse en knækket tand, havde vi ingen kontakt. Men hun kunne huske min fødselsdag! Nu ordner Ruth tænder for min mand, min mor, min søster, mig selv…