Jeg har aldrig rigtig brudt mig om telefoner. Telefonopkald afbryder jo det jeg er igang med! Desuden synes jeg at det er svært at tale i en telefon, jeg har både svært ved at høre hvis der er baggrundsstøj, svært ved at lytte og tænke samtidig, svært ved at formulere mig hurtigt når det min bliver tur til at tale.

Min første mobiltelefon var ikke nogen positiv oplevelse. Nu kunne jeg jo blive forstyrret lige meget hvor jeg var.  Kun min nærmeste familie fik nummeret, og jeg havde den mest på lydløs, fordi jeg ringetonen stressede mig. Desuden var den sådan indrettet at mit kindbind automatisk trykkede på sluk-tasten, når jeg holdt telefonen op til hovedet for at tale…

Den næste telefon var en vinder! En fiks, lille Samsung-telefon, der kunne klappes op og indeholdt et fint kamera. Kameraet var jeg glad for, og det blev brugt flittigt.

Fast forward til min nuværende Android smartphone, som (næsten) er mit kæreste eje. Altså ikke lige præcis denne telefon, men en telefon med dens funktioner.

Den er jo ikke (bare) en telefon. Den er mit kamera, min radio, min lydbog, mine podcasts, min ebog, min musik, den har instagram og twitter (og email), den er mit opslagsværk, og jeg kan blogge direkte fra telefonen.

Og så er den lydløs. Radio/lydbog/tv kræver selvfølgelig  hovedtelefoner, men ellers er den lydløs, med vibration når der er telefonopkald eller sms.

Der er et minimum af notifikationer. Telefonen forstyrrer mig ikke. Jeg skal selv checke om der er nyt på en af kanalerne, det eneste der har en en synlig notifikation er nye sms’er og de meget sjældne telefonopkald . Meget diskret og kun synlig, hvis telefonens skærm er synlig.

Sådan kan jeg li’ min telefon! Stille, helst uden telefonsamtaler, og kun til brug når jeg har brug for det.

Når jeg installerer en app, er det første jeg gør altid at sørge for at diverse notifikationer er slået fra.

Men bare rolig, jeg kan ikke lade være med at checke om der jeg får mentions på twitter og instagram, om der er nye mails… og ja, jeg bruger den garanteret ‘for meget’ – men jeg er glad for min telefon!