Dagen startede med at vi blev vækket af regnen der stod ind i vores værelse gennem den åbne franske altandør. Måske skulle vi bare være blevet i sengen, men vi er jo på cykelferie, så vi stod op, pakkede cyklerne, fik noget at spise og tog så hul på en rigtig hård og besværlig mandag.
Landskabet fra Dénia og ned til kysten ved Altea var meget smukt og dramatisk med de lave, regntunge skyer. Den første store byge ramte os efter Ondara, men heldigvis var der en tankstation et stykke længere fremme, hvor vi kunne komme i dækning. Vi fik lidt ekstra morgenmad fra tankkiosken og ventede vel en tre kvarters tid på at regnen skulle stilne lidt af. Lidt længere fremme, ved Gata de Gorgos begyndte vejen at stige, og det blev den så i øvrigt ved med de næste ca 15 kilometer. Det klarede vi nu i fin stil, vi er jo efterhånden kommet i træning. Efter at vi nåede kysten fladede terrænet noget ud, men der var alligevel mange stigninger på vejen mod Alicante, så benene er blevet godt brugt i dag. Tom fik også prøvet at slå kolbøtte på cykel, efter at have hevet lidt for hårdt i forbremsen på en regnvåd stenbelægning (hverken cykel eller cyklist tog skade af rulleturen).
Da vi nåede Benidorm var vi efterhånden blevet trætte af regn og bakker, så vi prøvede at finde et hotel, men det første sted vi spurgte (et tre-stjernet hotel midt i byen) skulle have €140 for en nat, omkring det dobbelte af hvad vi havde forventet at skulle betale for et hotel af den standard. Det prisniveau gad vi ikke, og Benidorm var i øvrigt ikke særligt charmerende, så vi kørte videre mod Alicante.
5-6 kilometer senere fik Lisa så turens første punktering. Den var forholdsvis hurtig klaret: løsne hurtigspændet på baghjulet, af med kæden, finde “synderen”, af med dækket og frem med lappegrejet. Dejligt nemt med udvendige gear i den situation. De øvrige dæk på begge cykler blev gået omhyggeligt efter for flere fremmedlegemer, og så var vi klar til at køre videre.
Omkring en kilometer senere hoppede Lisas kæde af. Måske havde vi skubbet til et eller andet da vi lappede, men kæden blev sat på igen, og da kæderne på begge cykler var begyndt at knirke lidt efter alt det vand og møg, så fik de en omhyggelig aftørring og smøring nu da vi alligevel havde fået snavsede fingre. Op igen og videre.
Endnu en kilometer, og så punkterede Toms cykel på forhjulet. Hm, påfaldende at vi pludselig punkterer efter at være kørt ud på en helt nyasfalteret vej – gad vide om der har været gruset med noget skarpt stads efter at asfalten blev lagt på. Nå, om igen – af med hjulet, finde “synderen” (en mørk, glaslignende sten ligesom første punktering), osv. osv.
Et par hundrede meter længere nede af vejen lå en lille bar (Lisa morede sig vældigt over at den hed “Barsel”), hvor vi fik en kop kaffe og en kage, og så op på cyklerne igen. Da vi havde kørt lidt begyndte det at regne igen, bare sådan til en afveksling…
Denne gang kom vi vel tre-fire kilometer, så punkterede Lisa på baghjulet igen. Af med hjulet, …. Nu begyndte vi efterhånden at blive bekymrede for om vi havde lapper nok til at nå de sidste ca. 10 kilometer til Alicante. Og så begyndte det ellers at regne for alvor, vi måtte have lys på cyklerne, og vi kunne ikke se ret langt fremad, og selvfølgelig kørte vi forkert og var pludselig på motorvej med hurtigkørende biler og masser af vandsprøjt som supplement til regnen der væltede ned. Heldigvis fandt vi ret hurtigt en frakørsel (den næste var 13 km længere fremme), og efter endnu et par kilometer dukkede så et “Hotel” skilt op på den modsatte side af vejen. Og her er vi så nu – et dejligt stort, tørt værelse med alt hvad vi behøver og et pragtfuldt badeværelse. Og bedst af alt, receptionen havde et lille køleskab med Cava, som vi virkelig synes at vi havde gjort os fortjent til. Vi har fået vasket snavset af, spist og skiftet tøj. Nu sidder vi så og ser spanske nyheder i fjernsynet – med billeder af de ødelæggelser som vandet har forårsaget andre steder i Valencia-provinsen de sidste par dage.
I morgen må vi så se at finde ud af hvor vi egentlig er havnet!
Det er da enormtså uheldige I er med vejret; men på den anden side må det være tilfredsstillende at se tilbage på alle de trængsler I har overvundet.
SEJT SEJT.
Faktisk er vi måske en lille smule heldige med vejret, for vi har set tv-avis med billeder af oversvømmelser og ødelæggelser – meget tæt på hvor vi har cyklet! Vejrudsigten ser heldigvis bedre ud for de kommendage dage.
Og ja, vi er seje 😉
…always look on the bright side of life, la la, la la la.