Pas på vore mennesker

En ganske almindelig morgen.

Lyttede til professor Steen Hildebrandt tale om at være god mod mennesket.

Radioavisen – ‘flere og flere kommer i arbejde, og flere og flere bliver sygemeldt‘ – ‘plejehjemsleder foreslår overvågning af ansatte‘ (blev mindet om Nénés kloge bemærkninger fra i går).

På vej til arbejdet en god samtale med et klogt ungt menneske om bl.a. sjælens eksistens og om skabelsesberetningen – er det rigtigt at det tog 7 dage, når den 7. dag var en hviledag? Nej, mener han. Ja, mener jeg, for hviledagen er lige så nødvendig som arbejdsdagene!

Alt dette har rumsteret i baghovedet i løbet af en lang arbejdsdag, som jeg er så heldig at tilbringe et sted hvor jeg betragtes som et menneske, og hvor jeg bliver behandlet godt.

Men der er altså et eller andet galt med det danske arbejdsmarkedet. Innovativ, fleksibel og forandringsparat – ja, det er vi mange der er, og gerne vil være, men vi orker altså ikke at være det hele tiden! Mange virksomhed registrerer og måler og vurderer og overvåger medarbejderne konstant – det må være ubehageligt, og udefra set virker det som total mistillid til de ansatte. Også en slags overvågning, bare uden kameraer.
Det kan ikke være meningen at stress og depressioner skal være folkesygdomme. Er vi da rigtig kloge? Skal vi finde os i medarbejdere ‘misbruges’? Nej, vel? Vi vil da gerne bruges på en ordentlig måde, på bæredygtige arbejdspladser. Vi vil gerne allesammen have så meget ud af vores indsatser, og samtidig sikre at det sker på måder, så mennesker ikke fysisk og psykisk nedslides, som Steen Hildebrandt siger. Hvor mennesker har overskud til at behandle hinanden med respekt. Effektivitet på en menneskelig måde.

Lars Kolind påpeger at vi i al denne fokusering på globalisering og konkurrencedygtighed risikerer at miste sammenhængskraften. OK, vi kan vælge at betragte dem der ikke kan tåle mosten, som ekstra ressource, finde ud af hvordan vi bedst muligt samarbejder, så der er plads til alle, men jeg får altså myrekryb, når ‘højt kvalificeret arbejdskraft’ ikke må udføre arbejde der kan kategoriseres som ‘ufaglært arbejde’ ind i mellem deres andre arbejdsopgaver – fordi det er spild af ressourcer! Nej, det er ikke spild af ressourcer, det er muligvis den ‘pause’ der er brug for mellem to krævende opgaver. Og ikke nødvendigvis af et omfang der muliggør ansættelse af ufaglært arbejdskraft. Og hvem siger at virksomheden/ledelsen/medarbejderne overhovedet har menneskeligt overskud til at tage sig af indslusningen af arbejdsuvante nye medarbejdere?
Datteren skulle til jobsamtale i går (og fik jobbet, tillykke med det!), jeg håber at det er et godt sted, hvor menneskene er gode ved hinanden. Og glæder mig over at det øjensynligt er en virksomhed der har brug for ufaglærte medarbejdere til at aflaste de højtuddannede specialister – de unge og kvikke af slagsen, ikke de marginaliserede…

4 kommentarer til “Pas på vore mennesker”

  1. Tak for din søde henvisning til min kommentar. Dejligt, når nogen ikke bare læser, men også kommer med kommentarer. Skønnest, når de er positive, men når de bare er konstruktive, så er det fint.

    Mine bedste forældre er meget gamle, men klarer stadig ganske godt at bo i eget hjem. Men jeg synes faktisk, det er for lidt, at de – som er 84 og 87 – kun kan få gjort rent i 45 min. hver 14. dag. Jeg gad godt se mit hjem, hvis der kun blev gjort rent 1 1/2 pr måned!!! Hvis de fik bare marginalt mere hjælp, kunne de sikkert blive i eget hjem til de segner. Nu kan jeg godt have mine tvivl! Hvem har fordel af den prioritering?

  2. Du har ret.Det er ved at være helt ude af proportioner……måske er en af årsagerne, at mange har mistet “arbejderklassebevidstheden”, at ledelserne ikke er sig deres ansvar bevidst -fordi vi i samfundet er vendt tilbage til en bagstræberisk form for gammelkapitalisme – at årsag-sammenhæng(kausalitet) er blevet glemte ord og at individualiteten er tæt på at være “Gud”.

    Bare et skud fra hoften

  3. Néné – og min far har aldrig haft det så rent i sit hjem, som efter at han har fået tildelt 45 minutters rengøring hver 14. dag! Selv tror jeg at jeg helst vil blive i mit eget hjem så længe jeg lever – hvis jeg kan – men for dem der ikke har noget valg, så skal der altså være gode plejehjem, med ordentlige forhold for både beboere, personale og ledelse.

    Susling – ja, individualitet er såmænd godt nok, men findes ikke uden det omgivende samfund, vel? Balance…

  4. “Innovativ, fleksibel og forandringsparat” … ja, men for hvad? – For at kendte produkter med nyt design, eller nye ringetoner til mobiltelefoner, kan spyttes ud i et stadig højere tempo – for ellers, oh rædsel, sakker vi bagud og kan ikke være i front i den globale markedskonkurrence.
    Problemet er reelt nok – men hvorfor stiller man slet ikke længere spørgsmål ved hvad det er vi producerer??? – Meget er, om ikke overflødigt, så unødvendigt …

Lukket for kommentarer.