Det er os der bestemmer hvordan det danske sprog skal udvikles. I modsætning til hvad mange mennesker tror, så er det ikke Dansk Sprognævn der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert.
Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.
(Sprognævnsbekendtgørelsen fra 1997, § 1, stk. 3 og 4)
Børn siger ‘mænd og damer’.
Kvinder Nogle kvinder siger ‘vi piger’.
Mænd siger ‘damer’, ‘piger’, ‘madammer’, ‘konen’, ‘kæresten’.
Men vi har et rigtig godt ord: KVINDER:
Person af hunkøn uden (udtrykkelig) forestilling om alder ell. (ægteskabelig) stilling; … i alm. spr. som regel om voksne.
Om voksne, udviklede personer af hunkøn (i modsætning til barn, pige).
Ville det ikke klæde os alle, hvis vi brugte det?
Jeg stemmer for forenede kvinder!
Jeg skal nok lære det!
Åh, Lisa, lige mine ord! Altså, når min mormor siger “pigefrokost”, så er jeg ved at brække mig! Og når en mand kommer ind i et rum og siger, “hva’ så piger?!” til en flok kvinder over 30. ARGHHH!
Jeg kalder altid mig selv for en kvinde og har lært mine børn det. Og min mand 🙂
Irene – yes!
Christiane – det glæder mig!
Néné – jeg holder foredrag om det ved enhver lejlighed, spørg bare Christiane 🙂 og andre venner og bekendte, der ‘kommer til’ at sige pige, når jeg ved at de mener kvinde.