Vi træder ind af døren, de vender sig og ser det er os. Der er gået en måned siden vi var der sidst. Vi bliver hilst med et par stille og rolige ‘Dav’. Først efter et par omgange er det passende at spørge hvordan det går, og efter endnu et par omgange snakkes der løs om at det var heldigt at vejret var så godt den dag, for hvad skulle vi ellers ha’ gjort af alle dem der måtte sidde udenfor den dag.

En måned efter vores fars bisættelse vendte vi tilbage til Bønnerup Strand, og skulle selvfølgelig også besøge hans sædvanlige vandingshul. Vi havde jo en regning vi skulle betale (gravøl).

På turen nåede vi at besøge 4 af vores fars søskende i henholdsvis Jyllinge, Odense, Studsgård og Give (den 5. bor på Nørrebro, og hende må vi også snart besøge), få tildelt evig besøgsret hos vores fars naboer, spise alt for meget mad, snakke voldsomt meget og køre rigtig mange kilometer i det ganske danske land.

I Odense mødte vi en mand, der var svanernes ven.

Svanernes ven

I Bønnerup var der diset.

Havgus, Bønnerup Strand

I Give regnede det.

Tordenbyge

Vi ramte Istedgade klokken 23.15 i aftes, trætte og glade.