Almería – Aguadulce – Roquetas de Mar – Almerimar – Los Baños de Guardias Viejas – Balerma – Batanegra – Adra

Dagen skulle egentlig have været nem – omkring 70 km i ret fladt terræn. Men tingene går ikke altid som vi planlægger dem, mere om det om lidt.

Vi kørte ud af Almería i morgenmyldretiden efter at have fået et solidt morgenmåltid på en bar i nærheden af vores hostal. Spanske billister er (som vi vist har sagt før) næsten altid meget hensynsfulde når vi kommer rullende med al vores bagage på cyklerne, men der er altså mange biler i Spanien, og vejene er ikke indrettet til cyklister. Nå, vi kom da ud af byen, og vi slap for de store klatreture fra morgenstunden da der er en del tunneller gennem Sierra de Gádors udløbere som beskytter Almerías havn mod vest.

Omkring Roquetas de Mar fandt vi en fin strandpromenade (med cykelsti!) så vi kunne følge kysten mod sydvest. Efter nogle kilometer med meget store og flotte strandvillaer kom vi til et rigtigt charterferie-mål, komplet med grimme hoteller, tyske schlagere over højttalerne i barerne, parasoludlejning på stranden og menuer på tysk og engelsk på restauranterne (og kedelig mad, helt sikkert). Der var mange mennesker, og det hele var egentlig vældig hyggeligt, sikkert fordi vi ikke skulle blive der i længere tid. Vi kørte ganske langsomt afsted og snoede os udenom ældre tyskere der var ude at gå morgentur langs havet.

For enden af de mange kilometer strandpromenade kørte vi ud ad en grusvej i et område der tidligere har været brugt til saltindvinding, og som nu er naturbeskyttelsesområde. Meget spændende med masser af fugle, hårdføre blomstrende planter som vi aldrig har set før og småsøer af brakvand rundt omkring. Desværre blev grusvejen dårligere og dårligere jo længere vi kom vestpå, og tilsidst var den kun et traktorspor gennem klitterne tæt på havet. Sådan en pakket turcykel er altså tung at skubbe gennem sand, specielt når den begynder at skride sidelæns så man føler at man nærmest skubber hele stranden foran sig. Lisa tog det meget pænt, men turens anden deltager (ingen navne nævnt) bandede og svovlede en hel del. Mærkeligt nok hjalp det overhovedet ikke…

Efter nogle meget hårde kilometer var vi kommet tæt på et indhegnet område med en del antenner og et fyrtårn. Det var tydeligvis i brug, så vi gættede at der måtte være en adgangsvej på den anden side. Vi trak cyklerne hen over klitterne (Lisa med bare tæer i sandalerne, gennem tøre planter med torne), og der var ganske rigtigt en lille vej som førte os op til en større som løb parallelt med kysten nogle hundrede meter inde i landet. Det var helt rart at cykle på asfalt igen, til gengæld var landskabet rigtigt kedeligt set fra vejen der løb mellem kæmpestore, plasticoverdækkede marker, og vi havde strid modvind fra vest.

Næste by på ruten var Almerimar. Vi måtte køre adskillige kilometer forbi byen på en bakkekam, inden vi kunne komme ud på en større vej der førte os tilbage til kysten. Der var en meget hyggelig lystbådehavn, et par store hoteller med tilhørende golfbaner, og så i øvrigt enorme områder med ubeboede ferielejligheder. Vi kørte vel 5-6 kilometer på endnu en strandpromenade, forbi tilskoddede lejlighedskomplekser på den ene hånd og øde strande på den anden. Ret deprimerende, faktisk. Fik jeg nævnt at vi kørte i en ret kraftig, varm og tør modvind? Heldigvis var der lidt skyer på himlen, og vi havde masser af vand med.

Næste lille by, med det spændende navn “Los Baños de Guardias Viejas” var næsten totalt forsvundet i et kæmpestort vejarbejde, så vi fik aldrig opklaret hvorfor den hedder sådan. Kystvejen videre mod nordvest var lang, lige og stik imod vinden. På et tidspunkt gik det op for Lisa at det måske var en smule dumt at ase afsted, møgbeskidte efter vores eventyr i sandet, og med sveden drivende af os, når nu Middelhavet lå og så indbydende ud lige på den anden side af vejen. Der var ikke et øje i nærheden, så vi smed tøjet og hoppede i. Bølgerne var høje og brændingen var temmelig kraftig, men vandet var pragtfuldt.

Efter vores dukkert, og en cola på en bar i Balanegra, gik resten af turen til Adra i fin stil. Det tog os lidt tid at finde byens tilsyneladende eneste hotel (passer ikke helt med det vi har læst), men nu er vi installeret og har overstået eftermiddagens to vigtigste gøremål: Brusebad og vasketøj. Næste stop aftensmad.