Castellón – Vila Real – Nules – Sagunto – El Puig – Valencia

Ruten fra Castellón til Valencia er næsten helt flad, og det tog os kun omkring fire timer at køre de ca. 80 kilometer mellem de to byer. Vi kunne sagtens være fortsat længere, men Valencia så for spændende ud til at vi ville køre lige igennem – vi har fundet et hotel, og efter siestaen skal vi ud og opleve.

En stor del af dagens rute var til en afveksling uden ret meget trafik. Der er to motorveje mellem de to byer, og tilsyneladende var den ene gratis at benytte, i hvert fald forsvandt det meste af trafikken fra N340 omkring Nules.

Efter Sagunto var der et stykke hvor der kun var motorvej (med mindre man kørte en omvej omkring El Port de Sagunto), men det var muligt at cykle på en hullet, lille vej med motorvejen på den ene side og appelsinplantager på den anden. På et tidspunkt da vi skulle køre under motorvejen var vejen helt oversvømmet, men heldigvis ikke dybere end vi kunne køre igennem.

Og så har det været en varm dag – 32 grader er temperaturen efterhånden kommet op på. Det var ikke så galt så længe vi var i bevægelse på cyklerne, men jo tættere vi kom på Valencia desto mere måtte vi holde stille for røde lys, og kunne vi godt mærke varmen. Vi har da også drukket fem liter vand på turen i dag.

One thought on “Castellón – Vila Real – Nules – Sagunto – El Puig – Valencia

  1. Lyder godt med alt det vand! Mon I ikke også har fortjent et par cervesas! Var til et foredrag igår om en pige der cyklede genne Sydamerika – kunne måske blive jeres næste mål………15.000 km og et helt år.
    Fortsat god tur!

Comments are closed.