Tarragona

Vi er kommet til Tarragone midt i Santa Tecla fiestaen, så vi besluttede at blive en dag ekstra. Cyklerne står godt og sikkert parkeret i hotellets garage, og vi har brugt formiddagen på at gå en rundtur i den gamle del af byen. Tarragona har været en vigtig haveby helt tilbage til romertiden, og er stadig en af de mest trafikerede havne i Spanien. Vejret er dejligt – solskin men ikke for varmt – fint vejr til en travetur på begge sider af de gamle bymure.

En af dagens mange begivenheder var en dyst mellem fire forskellige grupper fra byerne omkring Tarragona der lavede castells – menneskepyramider i syv mands højde (5 lag voksne i bunden, et lag med et nogle unge, og børn i toppen. Vi så de tre første, så kunne nerverne ikke holde til mere. Den første gruppe var sikre nok, men de to næste svajede lidt rigeligt (havde måske noget at gøre med at en del af deltagerne havde varmet op med smøger og fadøl), og det var lidt for nervepirrende at se på – den sidste nåede op i 6½ lags højde, inden den faldt sammen i en mere eller mindre kontrolleret sammenstyrtning. Børnene der skulle helt til tops var heldigvis forsynet med skaterhjelme.

Der er selvfølgelig masser af mennesker og udsmykning alle vegne i byen og alle mulige arrangementer. For eksempel opvisningskørsel på Vespa’er (bestod i at køre slalom mellem nogle opstillede kegler) for nu at nævne noget lidt mere adstadigt end castells. Og cykelløb i gaderne i eftermiddag – Lisa er i gang med at powernappe for at være helt på toppen når vi skal ud og heppe!

Underligt nok er byen (i hvert fald kvarteret omkring Ramblaen og den gamle bydel) domineret af italienske restauranter – måske på grund af byens romerske fortid. Kvaliteten er udmærket, men nu vil vi snart gerne have noget andet end pizza, lasagne og pasta. Vi skal i hvert fald helst prøve at spise Xatu inden vi forlader Cataluña.