Sommermad

I aftes stod menuen på chowder, ikke fordi det er specielt sommerligt, men fordi det var det familien ønskede at få serveret. Og godt smagte det, også i dag ved middagstid, da varanerne ungerne guflede resterne til morgenmad brunch.

Chowder

  • ca. 1 kg fiskekød, gerne 3-4 forskellige slags (torsk, hellefisk, laks, sej)
  • 250 g kammuslinger (frosne)eller 250 g kæmperejer
  • 1 l fiskebouillon (vand + terninger)
  • 100 g røget bacon i tern
  • 2 store løg, finthakket
  • 400 g skrællede kartofler i små terninger
  • 300 g løse majs (frosne)
  • 1/4 tsk safran
  • 2½ dl piskefløde 

Tilbehør: brød

Bacontern svitses i suppegryden, til de er helt sprøde.

Tilsæt finthakket løg, og svits indtil løgene er klare og har fået lidt farve.

Tag bacon/løg-blandingen op, og lad den dryppe af i en sigte.

Vand, bouillonterninger og kartofler bringes i kog i gryden, lad det koge 5 minutter.

Tilsæt fiskestykkerne, og bring gryden i kog igen. Den skal endelig ikke bulderkoge, bare netop komme i kog. 

Tilsæt fløden, knuste safrantråde (knus dem mellem 2 skeer, så kan du få det hele med i gryden, i modsætning til hvis du bruger en morter).

Når gryden netop er kommet i kog igen tilsættes majskorn og rejer/kammuslinger, og tilsidst bacon/løg-blandingen.

Smag evt. med friskkværnet peber.

Varm suppen igennem, men pas på – den skal ikke koge mere.

Server med godt brød til.