Pasta med tun- og karrysauce

1 spsk olivenolie
5 løg, finthakkede
2 fed hvidløg, finthakkede
4 tsk karry
2 ds tun i vand
½ dl finthakkede kapers (gerne store, saltede kapers – men husk at fjerne saltkornene)
1 ds kokosmælk
400 g fine ærter (dybfrost)
peber og evt. salt

Tilbehør:
kogt pasta, f.eks. gnocchetti, fusilli eller penne

– Svits karry, løg og hvidløg i olien til løgene er klare.
– Tilsæt tun og lidt efter de øvrige ingredienser – bortset fra ærterne.
– Rør i gryden, så tunen findeles.
– Koges ved svag varme i ca. 10-15 minutter.
– Smag til med salt og peber og evt. mere karry.
– Tilsæt ærterne i sidste øjeblik, varm retten igennem og server straks.

Tunsovsen (uden ærter) kan tilberedes i god tid, evt. dagen i forvejen, og varmes mens pastaen koges. Husk at tilsætte ærterne til sidst!

Det allerbedste ved denne ret er at alle ingredienserne er langtidsholdbare standardvarer- pasta, tun på dåse, frosne ærter, løg m.m. – en god og nem ret at lave, når man ikke har tid til indkøb.