Adra

Vi kan godt mærke at vi efterhånden har været på cykeltur godt tre uger – vi trænger til at slappe af med noget andet end at cykle, så dagen i dag er blevet til hviledag. Vi bor fint på det 4-stjernede Hotel Mirador de Adra, lidt dyrt til €80 pr. nat (men incl. en stor morgenmadsbuffet som vi selvfølgelig udnytter til det yderste). Personalet i receptionen er rigtig søde og imødekommende, og så taler de oven i købet engelsk!

Adra er en forholdsvis stor by med en fiskerihavn og kun få turister – i hvert fald på denne årstid. Formiddagen gik med at finde et nyt støtteben til Lisas cykel (€8 incl. montering) og på diverse småindkøb, og eftermiddagen er gået med at lave præcis ingenting ved poolen og på vores altan med havudsigt.

Én kommentar til “Adra”

  1. Hvor er det rart, at I er kommet ind i en periode med rigtigt varmt vejr. Så får I også mærket hvilke strabadser det kan medføre.
    Når I kommer hjem kan I vel åbne et cykelværksted med den praktik I har gennemgået.

Lukket for kommentarer.