Lisa Risager

En ny evighedsgryde er i gang.

I går fik vi en lækker gryderet med kød i karrysovs. Komplet med tilbehør som basmatiris, mango chutney, ristet kokosmel, ananas og rosiner.

I dag fik vi en lækker indisk gryderet med masser af grøntsager. Faktisk var det en vegetar-ret, indtil resterne fra i går blev hældt i gryden.

Det smagte fantastisk, og fordi der igen i dag er rester – men ikke helt nok til at mætte hele familien – må vi jo finde på noget at fylde gryden op med i morgen.
Måske lidt broccoli eller kikærter eller kylling eller…

Smagen bliver bare bedre og bedre, og køkkenhygiejnisk er der heller ikke noget galt, bare maden bliver køles hurtigt ned, og varmet helt op næste gang. Faktisk forlænges holdbarheden, hver gang maden opvarmes.

Køkkenflow, kaldes det såmænd.

• En rest tomatsalat kan kommes i kødsovsen næste dag, eller en god grydefuld suppe.
• Stegte sild kan marineres.
• Kartofler kan blive til brasede kartofler eller kartoffelmadder.
• Ris kan blive til klatkager.
• Biksemad.
• …

Madrester skal spises, ikke kasseres!

lige her!

men skynd dig!

Jordbær i rødvin:
1-2 bakker jordbær
sukker i rå mængder
1 flaske god kraftig rødvin

• Bærrene skylles, nippes og skæres i skiver (ca. 4 skiver  pr. bær), og lægges et lag ad gang i en flad skål.
• Drys godt med sukker mellem hvert lag.
• Hæld knap halvdelen af rødvinen over, dæk skålen til og stil den i køleskabet et par timer.

Velbekomme!

Resten af rødvinen kan evt. drikkes inden desserten, for at komme i den helt rigtige stemning.

Nyd duften, farven, smagen…

for fornøjelsen, når man spiser små grønne kikærter!

For langsomt – og trangen gør en utålmodig. For hurtigt – og det river i næsen og øjnene leger springvand…

Jeg 'kom til' at smide en enkelt i vandet, men hverken ænder, måger eller blishøns gad interessere sig for den. 

Gad ellers godt se en and lege Shakin' Stevens. I forvejen gør de jo hvad de kan; hovedet ned, gumpen op,  aaaand Shake It Baby!!!

har jeg spist mig mæt hos Grisobasovitz. Især blomkålskoldskålen med ristede kammuslinger var en himmerigsmundfuld (stor mundfuld), men desværre er stedet ikke røgfrit, ej heller opdelt, så vi var glade for at vi kom tidligt, og således kunne forlade stedet, da nabobordet blev indtaget af et heftigt storrygende ægtepar.

Vel hjemme skulle jeg liiige bruge computeren, men ak og ve, Lillefod havde det ikke godt, udstødte et par suk og nægtede at være laptop. Udbrændt.

Jeg har nu lært at jeg sover bedst, når jeg ved at der er taget backup af min computer.

Vågnede op lørdag morgen, og min første tanke var: Nå, så fik jeg da ryddet op i alle filerne… men så galt gik det alligevel ikke. Manden i huset fandt ud af at give den et bask det helt rigtige sted, og fik med møje og besvært kopieret og kopieret og kopieret.

Men jeg har være OFF hele weekenden, og det er sikkert meget sundt.

Søndag var det overskyet, gråt, tåget – men vi cyklede afsted mod Dyrehaven. Jeg vil ikke ærgre mig, men jeg havde for lidt tøj på…

På Strandvejen, lige der hvor Kunuunnguaq står og glor på Sverige (hvorfor gør han det?), ramte sommeren os, og da burde jeg nok ha' haft lidt mere tækkeligt tøj på. Og hat.

Pludselig myldrede Strandvejen med smarte topløse og lækre veteraner (biler altså), seje motorcykler og knap så seje knallerter.

Og tiden gik, og da vi kom hjem havde vi fået rigeligt med motion og frisk luft.

Siden gik det op for os, at vi vist nok også havde fået rigeligt med sol… når jeg ser mig selv i spejlet bliver jeg helt lækkersulten. Tankerne falder på friskkogte jomfruhummere og den slags!

Jeg ser åndssvag ud, det er farligt, det gør en smule ondt. Jeg prøver at fortrænge det. Ser mig omkring, og ser at jeg ikke er alene. Vi har allesammen fået for megen sol! God sommer.

Køkkenskriver: Skal vi ha' hele majs?
Kok: Næh, halve.
Køkkenskriver: Nå, vi har kun 2 …

Sønnen og jeg skulle aktiveres, og mellem to byger smuttede vi ud og supplerede køkkenskabenes indhold af mel, smør, æg og deslige.
En gammeldags sandkage blev rørt sammen, bagt, kølet let af, og ENDELIG smagt på.

Jeg har nu lært at 3 skiver lun sandkage er et effektivt middel mod aktivering.

Alle planer for resten af eftermiddagen (for mit vedkommende – sønnen er cyklet ud i regnvejret for at dele resten af kagen med en kammerat) er skrinlagt. Allerhøjst kan jeg håbe på at holde mig vågen, mens jeg læser den krimi jeg lånte på biblioteket i går.

Jeg er mæt…

Jeg er søvning…

skal jeg købe ind til aftensmaden? spørger han.
Tja, efter de seneste dages avislæsning, skal det i hvert fald ikke være hverken kylling, kalv eller gris. Måske fisk?
Eller hvad med at blive vegetarer?
Nej, dog ikke, men vi kan da sørge for at spise frilandsdyr, der er aldrig har krydset en landegrænse…

I det hele taget var avislæsningen en forstemmende affære til morgen. Vores egen statsminister betegner den i sidste ende øverst ansvarlige for USAs hær som værende sin ven og samtidig afsløres de mest gruopvækkende detaljer fra krigen i Afghanistan. Øv!

er det ved at være efterår, og Maria synes det er ved at være suppe-vejr, og spørger efter opskriften på gullasch-suppe, so here goes:

Gullaschsuppe (til 4 personer)
100 g røget flæsk eller bacon
2 spsk smør eller fedt (fedtforskrækkede personer kan nøjes med det fedt der sidder på baconstykkerne…)
2 mellemstore løg
½ kg oksekød (inderlår eller klump)
6 kartofler
½ kg godt modne tomater (eller et par dåser flåede hakkede tomater)
1 spsk paprika
2 l vand

• Skær flæsk eller bacon i små terninger og svits det i fedt eller smør i en gryde.
• Pil løgene og skær dem i skiver.
• Skær oksekød i små terninger.
• Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger.
• Svits løgene i fedtstoffet.
• Tilsæt kødterninger og svits dem med kort.
• Tilsæt kartofler og tomater og paprika.
• Hæld vand ved og smag til med salt og peber.
• Lad suppen koge ved jævn varme under låg i godt 1½ time – eller til kødet er mørt.

Bare sig velbekomme til Frk. Jensen!

Suppen kan også rumme tern eller strimler af røde peberfrugter, hvis man har lyst… og smager bedst med godt brød til.

for tiden.

Ikke nok med at vi stadig smovser i de lækreste mangoer, i lørdags kom jeg også til at effektuere et impulskøb, der har været flere år undervejs (og ja, det kan da sagtens lade sig gøre, når man er en procrastinator).

Det var Tina og Sonja, der fristede med deres smukke, lækre kogebøger

Maden er lækker; både at tilberede, se på, servere og spise.
Bøgerne er lækre; layout, grafik, billeder og papirkvalitet – de er også lige til at spise.

Og så koster de kun 99,95 kr. pr. stk. nu…

Tina har forresten også et motto, som jeg er lige ved at købe:

"For meget af det gode er helt fedt"