Vaskeanvisning

Hvor meget tøj skal der – ifølge en teenager – til for at fylde en vaskemaskine? 6 stk. g-strengs-trusser og 2 bluser, da. At den ene bluse tilhører Lillebror berettiger vel til at få pudset glorien, eller hur?

Iøvrigt er det også en mulighed at vaske tøj om aftenen, blive optaget af computerens og internettets lyksaligheder, få travlt med at nå at komme i seng, nå at sove, nå at stå op, nå i bad, nå at få morgenmad, nå at komme i skole til tiden. For helt og aldeles at glemme, at der faktisk er noget i denne verden der betegnes 'vasketøj'.

Eller at starte en maskinfuld lige efter at Farmand er kommet hjem fra en længere rejse, men inden kufferten er tømt for vasketøj.

Findes der andre alternativer?

Jep, lige nu hænges der lystigt vasketøj op. Maskinen var fuld, tøjet er nu rent, og med musik til arbejdet, går det let. Det er dejligt med en teenager i huset!