Uge 15

Vi har været i Dyrehaven, gik tur med en pony og Alvin prøvede trav for første, anden og tredje gang og var meget stolt. Vi andre var sammen på afstand i dejligt vejr, det var dejligt.

Tirsdag blev Alvin 4 år.
Jeg mødte en flok gæslinger.
Min symaskine blev afleveret til reparation. “Den er jo fra 1994, det er en god maskine. Der er bare lige noget med koblingen og sådan noget. Den bliver god igen”.

Apropos coronakrise:
Hvad er basisindkomst?
Og den sidste sætning i artiklen her er helt fantastisk:
“ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv. Og at de ikke har brug for alt det bureaukratiske paternalistiske nonsens.”
Rutger Bregman i Information

Et andepar er flyttet ind i Mosegårdsparken.

Jeg er begyndt at vænne mig til videomøder. Altså ikke møde-møder, men samvær med venner. Det går an, men kun fordi jeg virkelig godt kan li’ mine venner. Jeg bryder mig stadig ikke om at tale/lytte/se digitalt.

Jeg har boet i DK siden 1995, og først i år går det op for mig, hvad “påskefrokost” er.