Ud & Se

DSBs inflight-magazine blad Ud & Se er altid god for en nyttig oplysning eller to. Denne gang handler det om dyreverdenen, nærmere betegne flodheste. I forvejen vidste jeg, at flodheste, uanset at de ser meget langsomme og fredelige ud, faktisk er farlige dyr. Farlige for mennesker f.eks. Nu ved jeg så også følgende: Citat: Flodheste gør noget sjovt, når de er sure på hinanden. Hvis to hanner kommet op at skændes om, hvem der har ret til at være et sted, så skider de på hinanden. Først vender de rumperne mod hiannden. Og så skider de, mens de roterer med halerne, så deres afføring bliver spredt rigtig godt. Citat slut. Vidste du det? Der er også en meget illustrativ tegning, som jeg desværre ikke kan gengive her. Kør en tur med DSB og læs selv bladet!