Travlt med det ene og det andet og det tredje

For et år siden meldte jeg mig ind i Webgrrls, efter at Karin Høgh havde opfordret mig til at deltage i et medlemsmøde. Efter nogle måneder troppede jeg op til generalforsamlingen, fordi Abelone Glahn skulle holde et oplæg om netværk. Oplægget og diskussionen var så god, at jeg helt glemte at sidde på mine hænder til generalforsamlingen, så jeg blev valgt ind i bestyrelsen…

At være med i bestyrelsen i Webgrrls har kostet mig nogle timer. Til gengæld har jeg lært mange spændende kvinder at kende, og synes i det hele taget at det har været – og stadig er – en god oplevelse. Vi har startet en weblog, og inden længe går vi i gang med et redesign af vores hjemmeside.

I aften holder vi et medlemsmøde, hvor vi har inviteret Dorte Toft til at fortælle om sit og Annette K. Nielsens projekt Nærmest lykkelig i Nørdland, og jeg glæder mig meget til det!

Så har jeg jo også mit arbejde her og der, og ikke mindst mit strikketøj!

Senest er jeg blevet færdig med mit færøske sjal. Både garn og opskrift blev leveret flyfrisk fra Færøerne (tak, Marid og Hannne!) i sommers, men jeg begyndte først at strikke sjalet i juleferien. Sådan ser det ud:

Forleden købte jeg en ny strikkebog. Det har jeg ellers ikke for vane at gøre (til gengæld låner jeg dem i stakkevis fra biblioteket), men denne her, den er for lækker: Victorian Lace Today af Jane Sowerby. Fyldt med historie, opskrifter, anvisninger, flotte billeder og inspiration. Jeg tror den ender med at blive ligeså slidt og brugt som en af mine andre strikkebøger, den over 20 år gamle Strik med nordisk tradition af Vibeke Lind.

2 kommentarer til “Travlt med det ene og det andet og det tredje”

  1. Hi Lisa :)
    I’ve been wanting to knit a Feroe shawl for quite a time already, I even invented my own version of it (See my flickr or ravelry) There’s some many pattens online, but nothing I could find, ehmmm…pretty. Casualities of life here you are, and with a pattern I love!! Could you tell me where can I find it? I have a few thousent meters of mohair that calls for it :)
    Please, email me at tejiendoenlaisla(at)gmail(dot)com
    Kind regards
    Pilar

  2. Hi Pilar
    It’s from a Faroese book (and no, I don’t read Faroese…) called Føroysk Bindingarmynstur published by Bundnaturriklædid.

Lukket for kommentarer.