Tour de Jylland

er slut for denne gang. Jeg vænnede mig hurtigt til at sige Daw i stedet for Hej. At udtale ‘lejlighed’ med tryk på første stavelse. Bande som en fisker. Slappe af og nyde livet. Spise alt for meget. Første stop var familietræf i Bønnerup Strand, hvor min far og 4 af hans 5 søskende samledes til en god frokost på Den Blå Kutter. Vi overnattede i et lille – meget lille – bindingsværkshus med stråtag, lånt til lejligheden. Om vi kunne stå oprejst inde huset? Nej… Vågnede søndag morgen efter et natligt tordenskyld til en hørm af kloak, der gennemsyrede hele huset, ja hele matriklen. Puha. Derfor hurtigt videre via Silkeborg og Ringkøbing og Abelines Gård, hvor vi fik en kop kaffe/te, inden vi landede hos min ‘onde stedfar’ i Jegum. Der gik tiden med udflugter til Bilka i Esbjerg, fiskehandleren i Hvide Sande, shopping i Varde, at kigge på Fanø, strandtur på Skallingen, en herlig 70 års fødselsdag med masser af børnebørn (og deres forældre), god mad og vin. I Varde spiste vi på The White Horse, hvor maden blev sat på bordet med et ‘Så!’ eller sågar ‘Sådan!’ På vej hjem fra det jydske standsede vi i Nyborg for at få lidt frokost. Vi havnede på Den Blå Cafe, hvor vi fik smørebrød og kaffe for 41 kr. Tilsammen. Det viste sig at være en slags varmestue i kommunalt regi. Og nej, vi er nok ikke blandt målgruppen, som er ’svage grupper, misbrugere m.fl.’ men de var søde, og serverede gerne for os. Og det var i hvert fald mere atmosfærefyldt end en Monarch ved motorvejen. Og Birkerød lignede såmænd sig selv, gråt og småregnende, græsset var bare blevet noget længere, og ukrudtet noget mere mangfoldigt. Godt vi fik lidt solskinskulør med hjem fra det Vestjydske!