Som en service

til vores genboer, kunne vi installere et webcam.
Så ville de – inden de gik ud af deres lejligheder om morgenen – kunne checke hvilken udgang det ville være bedst at vælge.
Hvis der er fri bane gennem rottehullet, kan de bare tage hovedtrappen.
Er der gang i handel & fix, så er køkkentrappen og porten nok et alternativ, der er værd at overveje.

En helt almindelig fredag morgen...
En helt almindelig fredag morgen...

Meget af natten, og ofte morgenen med, sidder/står/ligger en klump mennesker i den overdækkede indgang til opgangen overfor os. Nogen gange kun et par stykker, her til morgen 9-10 stykker. Ringer man til vagthavende på den meget nærliggende politistation, får man høfligt at vide, at de kigger forbi, når de får tid. Men til den tid er det som regel bare spild af tid – så er de smuttet…  Der handles og fixes og skændes og råbes – og indimellem genoplives der med hjælp fra lægeambulancen. Det er skam ikke kun på Maria Kirkeplads den slags foregår…
Vi er mange, der ønsker os fixerum på Vesterbro! Gad vide om vores folkevalgte politikere også gør?

27. MAJ 2005: Her til morgen ankomst 2 stk. politibetjente (hunden fik lov at blive i bilen) forbi ved 5-tiden og fik ryddet passagen. For en kort stund. Og en gang til en halv time senere, og så var der ro igen lidt. Men nu her kl. 8 er de mindst 6 personer med nåle og det hele…