Skovtur i blebukser

Det er altså ikke fordi jeg kan huske, hvordan det føles at ha' blebukser på. Det er mere… ja, altså, jeg tror det er sådan det føles at ha' et par 'Up&Go' på. Mine gamle cykelshorts altså, som ikke var særligt bløde efter at have ligget i en skuffe hele vinteren. Men jeg fik altså cyklet en dejlig lang tur i det skønneste vejr. Tokkekøb Hegn, Kettinge (der bor vist nogle af de rigtig dyre drenge; privathelikopter i forhaven, flotte heste, dyre Audier og Range Rovers), videre rundt om Sjælsø. Min cykeltur på 21 km var dog det rene ingenting i forhold til gemalens præstation: han løb 32 km, jeg var bare ledsagevogn-skråstreg-vandbærer på den sidste del af hans træningspas. Og glad for min cykel! Men jeg lærer vist aldrig at blive glad for at være i en skov, jeg er for meget grønlænder, jeg kan bedst li' åbne vidder.