Skabs-feministen

er lidt træt af voksne kvinder, der omtaler sig selv (og jævnaldrende kønsfæller) som “vi piger”. Tåkrøllende pinligt, synes jeg. Og jeg vil ikke inkluderes. Det er altså mange år siden jeg var en pige… Det kan være OK i forbindelse med leg/sport/pjat (ikke at sport = pjat, nej slet ikke, det var slet ikke det jeg mente, undskyld), men ikke når formålet er seriøst arbejde, børneopdragelse, selvværd, selvtillid, egenopfattelse, det at være en del af samfundet. Synes jeg. Vil i den anledning lige anbefale dagens kronik i Berlingeren. Tag og læs den. Det der især ramte mig, var afsnittene om kvinders manglende selvværd og ikke mindst rollemodellen som mor. Tag ansvaret for dit eget liv, kvinde. Og mand. Og lær dine børn at gøre det!

Alternativt link til kronikken.

Én kommentar til “Skabs-feministen”

Lukket for kommentarer.