Sidste salgsdato

Nede i fryserens dyb fandt jeg – i min jagt på noget sundt at supplere fisk, ris og karrysovs med – en pose små rosenkål. De skulle så koges, vendes i god olivenolie, hakkede hvidløg, persille og citronskal. Uhm, det smager godt, ungerne kan bare ikke li’ det, så det skulle være nu, inden de vender hjem fra ferierne… Det må være længe siden, vi sidst var alene hjemme, uden børn. At dømme efter sidste salgsdato på fryseposen. 22.11.2002. Nemlig. Karrysovsen smagte rigtig godt.