Sid ned!

Jo, tak, det gør jeg det meste af dagen. Også når jeg kommer hjem fra (kontor-) arbejdet. I dag vil jeg så eksperimentere med siddestillingen, d.v.s. jeg vil læne mig godt tilbage i stolen. Egentlig passer det ret godt med at mine øjne blivere mere og mere langsynede. Og tastaturet kan jeg vel sidde med i skødet? Lidt bekymret er jeg dog, for tænk hvis jeg glider helt ned ad stolen!

Pause på kontoret

Det er en meget interessant artikel hos BBC News.

Heldigvis har jeg ikke problemer med hverken ryg eller skuldre, jeg prøver nemlig at kompensere for mit stillesiddende liv: løbeture et par gange om ugen og rigtig god gymnastik 2 timer om ugen. Desuden går jeg såvidt muligt når jeg skal omkring i byen, og hvis det tager for lang tid, så cykler jeg. Et blåt klippekort holder rigtig længe hos mig…

Men min siddestilling foran computeren er vist ikke særlig hensigtsmæssig: foroverbøjet, med benene over kors og alt for fastlåst. Heldigvis er det snart tid til en frokostpause med indlagt spadseretur rundt om Skt. Jørgens sø.

Én kommentar til “Sid ned!”

Lukket for kommentarer.