Secretary

Steven Shainbergs "Secretary" er en herlig film som lige nu kan ses i Cinemateket. Lee er en ung kvinde i starten af tyverne der får arbejde som sekretær hos en advokat, og hun forelsker sig hurtigt i sin chef. Samtidig efterstræbes hun af en gammel skolekammerat, Peter, der meget gerne vil giftes og have børn. Hvem af det to skal hun vælge …?

Hvis det lyder som så mange andre amerikanske film, så er det måske fordi der mangler et par oplysninger: Lee er netop kommet hjem til sine noget dysfunktionelle forældre efter et ophold på et psykiatrisk hospital. Hun er psykisk meget skrøbelig og sårbar – hun har fra 10-års alderen vænnet sig til at skære sig selv rundt om på kroppen når hun frustreres eller bliver usikker, og hendes kæreste eje er en taske med sakse, nåle og knive som hun regelmæssigt bruger til at skade sig selv med.

Advokaten (E. Edward Grey hedder han i filmen, vi finder aldrig ud af hvad "E" står for) er en ekstremt selvkontrolleret, perfektionistisk og dominerende personlighed med et forlist ægteskab og et stort antal sekretærer bag sig. Lige hvad Lee har brug for, viser det sig da en slåfejl i et brev fører til en noget usædvanlig irettesættelse og til et sado-masochistisk forhold mellem chef og ansat.

Ikke just Hollywood, og det bliver ikke bedre af at forholdet mellem Lee og hendes chef vises med stor sympati og kærlighed, mens der gøres tykt grin med den kedelige, "normale" seksualitet i Lees forhold til Peter. Det er da heller ikke Hollywood – "Secretary" vises i Cinematekets American Independent serie, dvs. film der er produceret uden for de store studier på USAs vestkyst. Det giver frihed til at tage emner op som falder udenfor Hollywoods ret snævre opfattelse af hvad man kan byde et amerikansk biografpublikum (af den type der sagsøger tv-stationerne hvis de får så meget som et glimt af et bart bryst ind i stuen).

Instruktører der laver independent films har langt større frihed til at gøre som de har lyst. Til gengæld har de ofte ikke ret mange penge at gøre det for, men "Secretary" ser nu ud til at have haft et pænt budget. (Anderledes med en film som "Raising Victor Vargas" der virkelig er skrabet. Ikke desto mindre en dejlig lille historie om kærlighed i ghettoen – vel at mærke uden de sædvanlige bandekrige og narkoforbrydere.)

"Secretary" kan varmt anbefales. Ikke så meget for det sado-masochistiske indhold, der egentlig ikke fylder forfærdelig meget i filmen, men for den indfølte beskrivelse af et dejligt, anderledes kærlighedsforhold. Filmen vises 21, 24. og 26. maj.