Politik

I efterdønningerne af EU-parlamentsvalget, hvor rigtig mange mennesker valgte ikke at benytte sig af deres stemmeret, skal I lige have en fortælling om hvordan man kan være politisk aktiv uden at have stemmeret. USA er ved at varme op til præsidentvalg. Husker I hvordan det gik sidste gang? Optællingen (eller hvad man nu skal kalde det) i Florida? Dengang da George dobbeltve Bush blev ’selected’ – ikke ‘elected’? Lige nu kører en kampagne for at få amerikanske vælgere til at brevstemme, da det er sikrere end Diebold-stemmemaskinerne. Og kan man ikke stemme selv, fordi man ikke er amerikansk statsborger, så kan man da være aktiv i den kampagne, i håb om et retfærdigt valg, hvor the right man wins. Også her er det vigtigt at gøre, hvad man hver især kan gøre, for at sørge for at udkommet bliver som man ønsker det. Ikke bare læne sig tilbage. Eller lade være med at bruge stemme… Og så lige et link til en tale af Al Gore: Remarks, hvis nogen skulle have tid og lyst til at læse den.