Pause i arbejdet

Det kræver både fysisk styrke og viljestyrke at opføre sig ordentligt. I haven altså. At sørge for at nutiden børn ikke vil vokse op med associationen "dejlig dansk sommerdag = lyden af en motoriseret plæneklipper". Jeg ved i hvert fald godt hvilke haver i nabolaget jeg foretrækker… det er dem, der altid og hvergang bliver klippet med en gammeldags model uden motor. Vi er selv de heldige ejere af en stor græsplæne og to plæneklippere. I dag valgte jeg den lille, den der kræver rugbrødsmotor og en stor flaske vand til føreren, til gengæld giver den god motion. Den giver en hyggelig lyd fra sig, og lyden har tilmed en begrænset rækkevidde. Jeg tror ikke den rækker længere end 2-3 haver væk. Til gengæld tager det mere end halvanden time at klippe hele plænen, og nu vil jeg gå ud og ordne den sidste bid, mens det endnu er tørvejr.
I weekenden brugte min bedre halvdel en hel dag på at fjerne mælkebøtter solskinsblomster, men de er livskraftige, og de titter frem igen overalt i have, ja de gør.

Nå, til arbejdet, plæneklipperen venter!