Overspringshandlinger

Jeg startede dagen – som startede alt for tidligt i dag – med at læse en rigtig god artikel på The New Yorker om overspringshandlinger.

Og nej, det var ikke en overspringshandling at blive liggende i sengen og læse en interessant artikel i stedet for at stå op og komme igang med dagens dont.

  • Jeg vågnede kl. 5 og behøvede ikke at stå op
  • Jeg kunne ikke falde i søvn igen
  • Min telefon lå på natbordet
  • Jeg kunne koncentrere mig om at læse artiklen

Dagen lang bliver jeg bombarderet med links til fantastisk-det-må-jeg-læse-for-det-ser-vildt-spændende-ud artikler over alt på The World Wide Web. Sjove artikler, kloge artikler, praktiske anvisninger, fantastiske billeder… alt for mange guldkorn.

Hvis det er en længere artikel, der kræver ro og koncentration og måske endda lidt tid til eftertanke, så læser jeg den ikke. Ikke med det samme i hvert fald.

I stedet bruger jeg min Read It Later-liste samt den lille såkaldte bookmarklet som gør at jeg lynhurtigt kan gemme artiklen til senere læsning.

Så kan jeg læse artiklen i ro og mag, når jeg en dag har tid til det. Hvilket nogen gange er for sent; jeg er ikke længere interesseret i emnet. Men pyt, så sletter jeg den bare. Til gengæld har jeg stor glæde af at vide jeg har styr på mine guldkorn, at de ligger og venter på mig… ah!

Faktisk læser jeg sjældent artiklerne på min laptop, jeg bruger i stedet min telefon og Paperdroid og udnytter togture, søvnløse nætter og ventetid og pauser til at tanke mine tanker op.

The philosopher Mark Kingwell puts it in existential terms: “Procrastination most often arises from a sense that there is too much to do, and hence no single aspect of the to-do worth doing. . . . Underneath this rather antic form of action-as-inaction is the much more unsettling question whether anything is worth doing at all.”

Læs selv: Later – What does procrastination tell us about ourselves? by James Surowiecki, The New Yorker

Og så en bonus-video, hvis du trænger vildt meget til en overspringshandling her og nu (via Ellen Hansen):