Om glæden ved Twitter og Facebook

For mig har computeren og internettet altid handlet om det sociale, om kommunikation med andre.

Allerførst var det mailinglister om dette og hint, bl.a. at være adoptivforældre til børn fra Korea. Senere fandt jeg en snes meget, meget gode veninder via en anden mailingliste. Så begyndte jeg og blogge, og fik udvidet min omgangskreds betragteligt. Pludselig var der noget der hed Twitter. Først gad jeg egentlig ikke, men så læste jeg dette indlæg, prøvede Twitter, og blev hængende. (Jeppe har skrevet en god beskrivelse af hvad Twitter er.)

Pludselig flyttede alle vennerne over på Jaiku, og jeg med, men jeg følte mig ikke hjemme.Ud, duer ikke! Twitter er hvor jeg hører til.

Senere dukkede Facebook op i min virtuelle omgangskreds, og endnu en gang hoppede jeg på vognen. Blev siddende, for Facebook er sjovt. Det er hyggeligt, det er rart, det er tidsfordriv når jeg trænger til det.

Forleden dag fik jeg en gave på Facebook. En veninde (ja, sådan en rigtig veninde fra det virkelige liv) havde læst min blog, og så syntes hun at hun ville forære mig en ny tepotte. Det gjorde hun så på Facebook, for den slags kan man også. Måske lyder det fuldstændig fjollet, men jeg blev altså virkelig glad, da jeg loggede på og fandt ud af jeg havde fået en gave, endda en jeg ønskede mig! Så pyt med at den kun er et billede på en skærm – det er trods alt tanken der tæller…

Venskaber via internettet erstatter ikke venskaber i det virkelige liv, men de supplerer det. I aften har jeg f.eks. tilbragt et par timer sammen med en anden veninde (som jeg har lært at kende via en mailingliste, og siden mødt flere gange) der til daglig bor langt herfra, men som tilfældigvis lige befandt sig i København i aften. En slentretur gennem Vesterbro og en gang tapas og St. Miguel hos Meson Espana.

Tak for internettet, og tak for i aften!

Én kommentar til “Om glæden ved Twitter og Facebook”

  1. Mmmmh, Twitterkollektiv!
    Det der Facebook kan jeg ikke tage mig sammen til at hitte ud af. Troede man kunne interagere, men det duer ikke rigtigt for mig. Måske en dag!

Lukket for kommentarer.