Morgenrutiner

– mine altså – bliver længere og længere. Det der med at stå op fordi vækkeuret ringer for femte gang, et lynbrusebad, påklædning og ud af døren for at sidde frisk på pinden kl. 9, det kan jeg slet, slet ikke.

God morgenmad: havregrød og te

Det bedste er at have 2-3 timer til at drikke te, snakke med katten, læse nyheder, bade, lave lidt af hvert, nyde morgenen… og så ender det som regel med at jeg må løbe ud af døren, fordi jeg har været så optaget af et eller andet, at jeg glemmer tiden!

Lige for tiden er det jobsøgning. Hver morgen får jeg mails fra jobindex og jobzonen. Der er som regel et par interessante stillingsopslag jeg lige skal læse, og ansøgninger der skal skrives og sendes. Jeg er ved at været god til det…

Eller jeg læser i en god bog, strikker på et nyt sjal, skriver lange mails til mine veninder, snakker med min mand, planlægger dagen, aftenen, ugen, mit liv.

Jeg elsker mine lange morgener!

2 kommentarer til “Morgenrutiner”

  1. Jeg elsker også lange morgener. Går jo hjemme ved ungerne, og god tid er godt for alle. Jeg er b-menneske, ungerne a-mennesker, så krisen er lige dér, hvor jeg skal ud af dynen. Men når kaffen er lavet, alle sidder ved bordet, stearinlys tændt, der spises, lidt efter leges der, læses lidt avis, småsludres, ro, ro, ro og fred. JO. Hyldest til lange morgener!
    (…gad godt, jeg ku strikke!… måske jeg ka lære det?!…)

  2. Lotte, en dag skal jeg nok lære dig at strikke! Det kunne være så hyggeligt – men ellers er det ikke så svært, og det giver en velsignet ro i krop og sjæl at sidde i en god stol og tælle ret og vrang og slå om.

Lukket for kommentarer.