Mine dage i køkkenet I

I morges huskede jeg at tage låget af kasserollen, da jeg stillede den på kogepladen.
Inden, altså, at jeg hældte de nøje opmålte ingredienser (3 dl havregryn og 1 dl lyse sultanas) fra halvlitermålet over (i) gryden.
Jeg er nemlig en klog kvinde, og jeg lærer af mine erfaringer.
Og så er jeg ikke særlig vild med uschedulerede morgenstøvsugninger af køkkenet…

PS: havregrød er godt og sundt! Udover ovennævnte ingredienser skal blot tilsættes et nip salt – gerne Maldon Sea Salt, hvis det skal være Københavner-fint, samt 6 dl vand. Bring gryden i kog, skru ned for varmen og lad grøden koge et minuts tid, sluk for varmen og lad grøden stå 3-5 minutter og velbekomme.

5 kommentarer til “Mine dage i køkkenet I”

  1. Jeg kendte engang en svensker, der svor til havregrynsgröt med et skvæt whisky i. Han hævdede at det gav en mere fyldig smag, og jeg antager at det meste af spritten fordamper.

  2. Hvis det skal vaere Melbourne-fint skal der roeres aeblemos og maple syrup i bagefter. Aldeles vanedannende.

    Det eneste problem der er ved havregroed er at det ikke maetter ret laenge.

  3. Jeg vil da overveje om lørdagsgrøden skal tilsættes æbler og sirup og søndagsgrøden en malt whisky – eller omvendt :-)

    Nej, havregrød mætter ikke så længe, men det er godt mens det varer. Og sundt, ikke mindst!

Lukket for kommentarer.