Minder

Fotografier er gode til at vække minder. Jeg fandt de gamle fotos fra vores seneste tur til Korea frem i går, og selv om det i dag irriterer mig voldsomt at vi dengang (før vi fik digitalkamera) næsten kun tog billeder med mennesker på, så kunne jeg næsten lugte og smage og føle Korea igen…

Og fra en knap så fjern fortid:

Regnvejr i det sydlige Bøhmen

Der er meget grønt i det sydlige Bøhmen. Og vi ved hvorfor!

Bonus:

Luutivik, den fede, røde, søde, forhenværende hankat

Luutivik, den fede, røde, søde, forhenværende hankat, som vi var så glade for, dengang i Birkerød. Men billedet får mig også til at tænke på håndværkerregninger, gør-det-selv-arbejde, alle de penge vi lagde i Silvan og Værktøjsmagasinet, alle de ting vi hele tiden følte at vi burde ordne… Vi havde nogle gode år, men jeg er stadig glad for at vi valgte at flytte fra hus og have til en lejlighed på Vesterbro. No regrets.

PS. Jeg er rigtig, rigtig, rigtig glad for mit nye kamera!