Min far

er syg. Han som altid har været glad for ord, og for at tale, har kræft i munden, og har efterhånden meget svært ved at tale. Det gør ondt, og er svært.

For et år siden havde min far masser af hår på hovedet, ikke antydningen af en måne, og kun bakkenbarterne var blevet grå. Nu er han skaldet.

Min far er lige blevet 75 år gammel og hans stue er fyldt med hjælpemidler af enhver art – rollator, dropstativ, kørestol, medicin – men det ligner stadig et hjem og ikke en sygestue. Der er også fødselsdagshilsener – flag, kort, flasker, blomster.

Min far kan ikke længere spise, han får i stedet næring gennem en sonde i maven. Han plejede altid at lave mad til os, nu spiser vi ikke længere sammen.

Min far vil gerne klare sig selv og bo i sit hjem. Det har han kunnet indtil nu, og han er så heldig at bo et sted hvor naboerne er søde og hjælpsomme. Hjemmehjælperne kigger forbi 2 gange om dagen, mest for en sikkerheds skyld. Min søster trækker det store læs, jeg selv er kun på besøg med mellemrum. Der er langt mellem København og Djursland

Min far som (næsten) altid har været rolig, høflig og i godt humør, kan blive så frustreret over sine taleproblemer, at han lyder vred og uhøflig.

Min far kommer kun sjældent ud, til gengæld spørger mange til ham og sender hilsener, og nogen kigger også forbi til en smøg og en bajer.

Jeg savner min far som han var engang, savner at kunne tale med ham.

Jeg ville ønske at han kunne slippe for at ende sit liv med smerter, forvirring, hjælpeløshed…

Jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe, men jeg føler mig magtesløs.

8 kommentarer til “Min far”

  1. Øv. Jeg kan kun forestille mig, hvor frygtelig frustrerende det må være, at miste evnen til noget så basalt som at tale og spise. Der kommer lige en spand positive tanker herfra.

  2. Hvor er det synd!
    Det er svært at se livet sive ud mellem fingrene. Og hvor er det svært at sige farvel!

    Jeg tænker på jer.

  3. Det er trist og vi skal jo alle herfra, men hvordan det vil ske, er vi ikke herre over.

    Glæd dig trods alt over, at du kan være der for ham. Jeg følger dig her og på Twitter. Vær vi på dét. :-)

  4. Øv øv øv!

    Din historie minder mig om en sang af Life Of Agony, der hedder “Unstable”. Den handler om hvor svært det er at skulle være “den stærke”, der intet kan gøre.. Lyt til den ved lejlighed hvis du kan finde overskuddet til det.

  5. Tak for alle ordene og tankerne. Der er ingen bedring i sigte, nogle dage og gode, andre er ikke spor gode. Det er skønt vejr, og det nyder vi.

Lukket for kommentarer.