Jeg ønsker mig…

pæne, faste overarme. Ikke noget med mormor-slaske-dejbløde-overvægtige overarme – i så fald vil jeg bryde et af mine principper, og bytte min gave.

Hvis jeg boede på Frederiksberg-siden af Skt. Jørgens sø, så ville jeg her til morgen bestemt også ønske mig at en eller anden ville fjerne den knallert, der ligger i vandkanten med kortsluttet båt-horn.

Apropos overarms-ønsket, så gav gymnastiklærerinden os i aftes valget mellem at bære håndvægte eller små sandposer, og kry som jeg var, valgte jeg håndvægtene. Åh, det var hårdt! Og her til morgen ligner overarmene stadig sig selv (sådan en mellemting mellem det jeg ønsker mig, og det jeg frygter at få), men føles knap så kække som de plejer at gøre…