Ikke særligt sjovt

Har lidt kvalme, men vil egentlig gerne have lidt at spise og drikke. Når jeg så får tilbudt det, så er det alligevel ikke lige det jeg havde lyst til, og jeg kan hverken spise eller drikke…
Jeg skiftevis fryser og sveder. Det gør ondt i kroppen, uanset hvordan jeg vender og drejer mig. Kan ikke gøre andet end at vente til det går over.

Når det er overstået er jeg træt og mat og lidt ør i hovedet.

Heldigvis tog det kun 65 minutter sidste gang. Hertil skal dog lægges de 80 minutter til, som vi måtte vente på bagagen i Københavns Lufthavn. Suk.

Nu er de datteren og svigersønnens tur til at lide – i morgen meget tidligt får de fornøjelsen af 4½ times influenza flyrejse, og forhåbentlig får de en rigtig god og solvarm ferie!