I Rema og i Irma

ja, overalt i byen, tales der i mobiltelefoner.

I Rema underholdt en midaldrende kvinde hele butikken:

Narj, mor, jeg siger jo altså lige, ikk’, at jeg ikke kan komme i dag. Narj, mor altså, jeg har SÅ dårlig mave, det render ud, jeg kan slet ikke gå uden for en dør (… her kommer hun i tanker om hvor hun er …) altså, ikke ret lang tid ad gangen, vel, jeg tør altså slet ikke tænke på hvad der sker, hvis jeg skal tage bussen ud til dig! (… det tør vi andre heller ikke …) (… så skulle jeg heldigvis ned ad en anden gang, og der gik nogle minutter …) Nåmn, altså mor, som jeg sagde, så kan jeg altså ikke komme ud til dig i dag, fordi

og her proppede jeg ørerne til og tændte for en god podcast!

I Irma:

Harj, det er Nanna. Jeg vil godt bestille 2 pizzaer. En margarita uden nogen som helst krydderier, og en …

Altså, hvorfor dælen går hun i Irma for at ringe til pizzeriaet?

4 kommentarer til “I Rema og i Irma”

  1. Ja nogen samtaler ville helst have undvaeret at overhoere.

    Pizzaerne blev da sikkert bestilt fordi hun fandt ud af at hun ikke gad lave mad, mens hun stod i Irma – det kunne jeg sagtens finde paa :-)

  2. Susan, du har sikkert ret… men jeg ville ikke have haft hverken nummeret til pizzariet eller nummeret på pizzaerne i hoved og/eller mobil, og så tror jeg faktisk også jeg ville være gået udenfor for at ringe. Så andre kunder kunne komme til frysedisken!

    Irene, hvis du en dag får en mobiltelefon, så kommer det til at stå Politikens lysavis på Rådhuspladsen, ikke?

  3. Lisa, du har ret, jeg havde nok ogsaa ventet med at ringe til jeg var udenfor butikken.
    Nummeret til Pizzariaet har jeg i min mobil, men det er fordi jeg bruger min mobil som telefonbog, saa jeg har alle mulige og umulige numre i den som jeg maaske kunne taenkes at faa brug for.
    Vi har ikke nogen fastnet telefon saa mobilen og Skype er det der bliver brugt.

Lukket for kommentarer.