Hvad tror du på?

Jeg tror på gode féer! Vi har nemlig haft besøg af sådan en i dag. Jep. Han (ja, han) kom forbi med en trailer bag sin bil, ringede pænt på, og spurgte om han måtte tage de brædder, der lå i vores indkørsel – det aflagte plankeværk. Fik et ja, og fjernede så alle brædderne. Lidt senere vendte han tilbage og fjernede også stolperne, og endda også et par grene og den slags, der lå i samme bunke. Jeg er ham dybt, dybt taknemmelig! Han har sikkert kun skullet bruge brædderne, så det var rigtigt pænt gjort af ham at køre resten på genbrugsstationen.