Hjemmearbejdsplads

Min hjemmearbejdsplads er også familiens spisebord. Ved siden af bordet står et skuffedarium med en lampe ovenpå, og her står også min laptop, når den ikke er i brug, samt en ekstern harddisk. Når jeg arbejder, har jeg hele spisebordet til at lægge papirer, bøger, skriveredskaber og den slags på. For ikke at tale om tekrus, CD’er, strikketøj til pauserne, avisen, katten, kameraet der skal tømmes, iPod’en der skal fyldes, tallerkenen med ostemaden…

Stolen jeg sidder på er en slags gyngestol, og så bruger jeg spisebordstolene til fodskamler – jeg elsker at sidde med benene oppe.

Udsigten er et kig ned ad Istedgade og et kig til vasen med blomster, der står på sofabordet, og Tom der sidder i det andet hjørne af stuen. Meget, meget hyggeligt!

Bag mig står en række lave reoler, med bøger, papirer, mapper, og med masser af fralægningsplads ovenpå.

Meget praktisk indrettet, når nu jeg ikke har et egentligt arbejdsværelse. Alligevel så ender det altid i noget rod. Især ovenpå reolen bag mig. Der bliver alle mine ting stablet i ustabile bunker, når det er ved at være spisetid. Jeg har prøvet at indrette mig med omhyggeligt udtænkte opbevaringssystemer (eller bare ‘hver ting, sin plads’), men det går alligevel galt et par gange om ugen. Noget vigtigt er blevet bunket, og bliver derfor glemt.

Jeg bliver snart noget til at gøre noget ved det…

Ønskelisten omfatter:

  • en opslagstavle (men den skal være smuk – hverken kork eller hessian går an!)
  • fralægningsplads ved siden af mig, ikke bag mig
  • smukke æsker, bakker, kasser, kurve i massevis
  • muligvis også en husalf

Jeg har ikke lyst til at ha’ et hjørne i soveværelset, jeg vil gerne blive på ‘min’ plads i stuen, så jeg flytter mig ikke fra spisebordet. Men jeg må kunne forbedre mit hjørne. Eller måske bare være tilfreds med det jeg har?

Hvordan har du det med din hjemmearbejdsplads?

PS – min hjemmearbejdsplads bruger jeg ‘kun’ til lektielæsning og freelancearbejde, det er ikke arbejde for min arbejdsgiver.

5 kommentarer til “Hjemmearbejdsplads”

  1. Den der opslagstavle, ing … Man tager et stykke blød masonit, betrækker med et stykke ensfarvet stof sætter bånd på med en tegnestift der hvor båndene krydser hinanden altså i samlingen. På den måde kan man både stikke ind og bruge nåle til at stikke på med. Jeg sender dig lige en tegning via mailen, ing?!
    Jeg arbejder hjemme for mig selv hele tiden og jeg har altid benene oppe, kan man overhovedet arbejde med dem nede? Hvad-hed-han-nu-ham-lægen, der altid var på DR FOL. Han sagde man skulle være glad for at se sin chef med benene oppe på skrivebordet, det betyder der kommer mere blod til hjernene og ergo tænker man bedre sådan og bliver en bedre chef! Ja! Skamlen til mine fødder er en kasse til opbevaring af gammelt momsregnskab … Fod på det, der!
    Men jeg har nu et hjørne i stuen med et bord og vinger på hver side til lægge fra og kaffekoppen på hylden hvor laptoppen står. Eksternt tastatur er nede på bordet i håndhøjde.

  2. Jeg bruger ogsaa spisebordet, som i oejeblikket ogsaa fungerer som arbejdsbord til Cathrine og Christians byggeprojekt, Cathrines computer staar ogsaa paa det. Ved siden af har vi en raekke skabe hvor der er dejligt meget laegge-fra plads. Og det er i oejeblikket fyldt af mine brevbakker hvor jeg forsoeger at holde orden paa papirerne, en ramme med et supergodt billede at Cathrine og Christian, nogle af Cathrines vaerker og en vase med blomster.

    Hvorfor det gaar galt selvom man proever at holde orden ved jeg ikke, men det goer det ogsaa for mig og engang imellem kommer jeg helt i bund og det er dejligt de faa dage det varer :-)

  3. Tak for inspirerende opslagstavle ideer! Lige nu tror jeg dog at jeg vil nøjes med mit billede i glas og ramme… for ellers skal jeg ha’ opslagstavlen på væggen bag mig, og ryget noget af ideen med den – nemlig at den skal være en inspirationstavle. Jeg har (endnu) ikke øjne i nakken.

  4. Hej

    hvor har i søgt efter et job med hjemmearbejdsplads
    jeg syntes at jeg har kigget alle vegne men ikke rigtigt fundet noget
    MVH

    Peter

Lukket for kommentarer.