Gad vide

hvilke tanker en bilist bilister gør sig, inden de parkerer deres biler på villavejene her i nabolaget? På min morgenløbetur (pudser min glorie og smiler stort) mødte jeg ikke færre end 5 biler, der meget hensynfuldt var parkeret, så de fyldte mindst muligt. Mindst muligt på kørebanen altså. Så andre bilister nemt kan styre udenom, når de skal forbi. En fodgænger kunne såmænd også godt komme forbi på fortovet, uden at skulle ud på kørebanen. Så håber jeg bare, at der ikke er for mange fodgængere med klapvogn, rollator, småbørn på cykel med støttehjul og den slags, for ikke at tale om kørestolsbrugere, der gerne vil forbi de hensynfuldt parkerede biler. For så er de nødt til at forcere kantstenen og bevæge sig ud på kørebanen for at komme forbi. Så meget for hensynsfuld parkering… men jeg er stadig glad, for det var en dejlig løbetur. Ikke særlig lang, knap 3 km, men nok til at hjernen har fået frisk luft, blodet ruller, og min appetit til morgenmaden er stor!