Frimurerne

Ha! Nu ved jeg hvad et broderglas er! Det er sødt i mere end én forstand – mere afslører jeg ikke…

Desværre måtte vi ikke tage billeder – interesserede kan se billeder på hos DR, men jeg kan fortælle at Den Danske Frimurerorden ejer en meget spændende bygning i København, med meget højt eller meget lavt til loftet – afhængig af hvilken etage man befinder sig på (nærmest lidt Being John Malkovitch-agtigt (fed film forresten) på en af de øverste etager). Hvis man er frimurer bliver man aldrig ekskluderet, man bliver kontingentfri. Og det er ikke sådan at de ikke vil fortælle om alle deres ceremonier, de gør det bare ikke (det er derfor jeg ikke fortæller mere). Og sådan er det hele vejen. Kvinder kan ikke bliver medlemmer. Det behøver vi ikke at have ondt over.

På trods af at have tilbragt 3 timer indenfor murene, og derefter være så groggy at jeg måtte hjem og tage mig en lur af tilsvarende længde, så ved forstår jeg stadig ikke HVORFOR frimurerne er frimurere. Det minder mest af alt om en blanding af spejderære og rollespil for voksne mænd.

13 kommentarer til “Frimurerne”

  1. Jeg forestiller mig brødrene sidde og brodere små fine pyntestykker til et svøbe rundt om et glas, og voila – så har man straks efter et broderglas :)
    – eller måske et særligt forstørrelsesglas, så man kan se selv de mindste korssting?

  2. Jeg har en bror, som er frimurer netop der hvor du har været og nej, han fortæller ikke om deres ceremonier,det kan jeg ikke formå ham til-har prøvet :-)
    Hvorfor han er medlem? jo man er sammen med ligesindede med de samme holdninger til mangt og meget – mine nakkehår stritter en lille smule :-)

    Jeg har en svigerinde, som er medlem af en kvindeloge,dem er der flere af.

  3. Mest af alt undrer jeg mig. Jeg holder selv meget af at have et tilhørsforhold til andre, gerne en gruppe af ligesindede. Jeg vil ikke sige at frimureri løber mig koldt ned ad ryggen, jeg synes at netværk er en god ting, det er hemmelighedsskræmmeriet og den tilsyneladende overflod af ceremonier og tingeltangel og symboler der undrer mig. Og så synes jeg at det er fascinerende at voksne mænd kan tage det så alvorligt…

  4. Risager ja, men Holger nej, det tror jeg ikke… men jeg tror at jeg vil læse Lido for at finde ud af lidt mere om frimureri. Har også fornylig læst at der skam findes kvindelige frimurere.

  5. Kære Lisa,
    jeg siger også ja, ja du har ret på den tolerante måde, respekt for den og det.
    Hvis du og andre vil forstå hvad der sker indeni en frimurer (måske?) skulle I læse min sidste roman, Lido, 2006. Her prøver jeg på at komme ind i en frimurer via drengen, hvis far er frimurer – og som føler sig svigtet, sagt på den tolerante måde. I en roman fra 80`erne Her og altid fik jeg “adgang” til nogle af ceremonierne…men det er en anden historie, gode hilsener, Ulrik Gräs.

  6. Kære Lisa,
    jeg siger også ja, ja du har ret på den tolerante måde, respekt for den og det.
    Hvis du og andre vil forstå hvad der sker indeni en frimurer (måske?) skulle I læse min sidste roman, Lido, 2006. Her prøver jeg på at komme ind i en frimurer via drengen, hvis far er frimurer – og som føler sig svigtet, sagt på den tolerante måde. I en roman fra 80`erne Her og altid fik jeg “adgang” til nogle af ceremonierne…men det er en anden historie, gode
    hilsener, Ulrik Gräs.

    N.B. Jeg glemte at spørge dig: Risager? Er du i familie med Holger Risager? Een glimrende digter som jeg satte pris på i min ungdom, 60`erne

  7. Kære Lisa

    Jeg falder over din side via en søgning på ordret ‘Frimurer’. Jeg er selv medlem af Den danske frimurerordren og finder den verden meget dyb og utrolig indholdsrig. Og en af grunden til at man ikke ‘omtaler’ hvad der sker, er ene og alene den grund at det ikke kan beskrives med ord – eller sagt på en anden måde, hvordan vil du beskrive farverne på en gylden solnedgang over for en blind – det er ens egen indtryk og det kan ikke beskrives ens – men skal derimod opleves.
    Men forsæt med at besøg stamhuset i København eller læs mere på http://www.ddfo.dk

    God fornøjelse.

    M.

  8. MIMUN, tak for din kommentar som jo forklarer lidt om hvorfor jeg ikke kan få mere at vide, men ikke ikke rigtig hvorfor det er så lukket, som jeg oplevede da jeg var på besøg. En ting er at man ikke kan forklare det med ord – jeg tror på dig når du fortæller at det er dybt og indholdsrigt – det der undrer mig er at andre ikke kan få en smagsprøve. For et besøg i stamhuset er kun et kig… og udefra set virker det som hemmlighedskræmmeri.

  9. Det med hemmelighederne er kun af den årsag, at systemmet er opdelt i 10. grader (det svenske system)
    og hver grad har sin oplevelse og forståelse og hvordan skal man overraske eller opleve en ting, hvis man på forhånd kender overraskelsen ? derfor er der ingen som vil ud med de forskellige “oplevelser” eller for andre “hemmelighederne”.

    For mit vedkommende er min far også frimurer og vi har aldrig haft en hemmelighed for hinanden – men den dag hvor jeg trådte indefor døren, vidste jeg med det samme at den hemmelighed havde han holdt på i 25 år uden at sige et ord. Og til det var der kun at sige tak, for oplevelsen var utrolig stor.

    Det er blandet andet derfor at ordenen har overlevet i mange mange år.

    http://www.ddfo.dk/information/default.asp

Lukket for kommentarer.