Fish Pie

Opskriften stammer fra Jamie Oliver, den var engang gengivet i Alt for Damerne. Det må være længe siden, men Fish Pie smager skønt og vi skal ha’ det i aften, men opskriften var alt, alt for krøllet, så jeg har prøvet at forenkle den en smule… Denne ret genererer fortsat en hel del opvask – 2 gryder, en skål, et dørslag, et ovnfast fad m.m. – til gengæld kan man nå at vaske op mens retten er i ovnen. Eller bare sætte sig ned og slappe af.

Kartoffelmos af:
1 kg kartofler
smør eller olivenolie
mælk
salt
friskkværnet peber
friskrevet muskatnød

2 hårdkogte æg, skåret i kvarte

1 stort finthakket løg
2 finthakkede gulerødder
olivenolie
2½ dl piskefløde
100 g reven cheddarost
saft af 1 citron
1 tsk Coleman’s sennepspulver

1-2 ps frossen hel spinat – optøet og afdryppet
500 g kuller-, torsk- eller sejfilet uden skind, skåret i mindre stykker

– Svits løg og gulerødder i olivenolie til løgene er klare
– Tilsæt piskefløde og kog op
– Tag gryden af varmen, tilsæt ost, citronsaft, sennepspulver samt salt og peber, og rør det sammen
– Bland fisk og spinat i et ovnfast fad, læg de kvarte æg ned i og hæld saucen over
– Dæk med kartoffelmos
– Bag ved 200 g i godt 30 minutter

Velbekomme!

PS – det er ikke en hurtig ret, men en god weekendret. Sæt et par timer af til tilberedning og oprydning… og vid dig heldig, hvis du har en opvaskemaskine.

aftensmaden og opvasken