Fint besøg

Jeg er på arbejde… solen skinner udenfor, det gjorde den IKKE i går, da jeg havde fri…

Her er ingen kunder, jeg er helt alene, så jeg hører musik – en CD jeg selv har medbragt hjemmefra. Går og pakker nye varer ud, synger lidt med og hygger mig.

Så får jeg besøg. Inden den flinke mand går igen, har han overbragt mig et brev:

'Som konsulent for KODA har jeg i dag besøgt dit firma og har bemærket, at i bruger musik. Hvis du fortsat ønsker at spille musik i din forretning, håber jeg du vil bruge nogle minutter på at gennemlæse vedlagte materiale. Det er ganske enkelt at få en musiktilladelse. Det eneste du behøver, er at udfylde vedlagte skema og sende det til KODA.
…'

Jeg har nu gennemlæst materialet.
Og slukket for musikken.
Det lille musikanlæg skal nemlig flyttes ud i baglokalet, så kan jeg sidde der og hygge mig med musik og radio, når der ikke er kunder i butikken.

Jeg har stor forståelse for at kunstnere skal have betaling for deres arbejde. Jeg savner bare en bagatelgrænse. Hvor mange  mennesker tror de egentlig der myldrer ind og ud af denne lille butik dagligt?
For 800 kr. i kvartalet til KODA og Gramex er altså også en slags penge.
Og jeg har altså betalt for musikken en gang.

Det var bare det jeg ville sige, hej!