Ferieliv

Til forskel fra hverdagen:

Båt sidder i det grønne græs
Katten er på græs!

Vi spiser smør på brødet. Lækkert, lækkert gult smør med Læsø-saltkorn i…

Vi har gæster meget af tiden, også overnattende gæster, og det er rigtig hyggeligt med guitarspil og fællessang omkring lejrbålet laptoppen med sangteksterne

Vi laver mad i 9-liters gryder (og der bliver jævnligt spist op)

Vi plukker bær, vilde bær, og vi ser på tårnfalkefamilier og landsvalerne leger med os, når vi cykler på stien langs havet

Udsigt fra Bogense Marina mod Jylland
Vi kigger på Jylland

Vi sover med åbne vinduer, og der er helt, helt stille udenfor (i hvert fald på den side af huset der ikke vender ud mod Nordfyns Banks køleanlæg)

Vi bager boller, pandekager eller klatkager til morgenmad – eller spiser chocopops og den slags

Vi oser i byens butikker, og køber ikke kun madvarer; også tøj, tørrede rosenknopper og en fjerkræsaks bl.a.

Vi savner det gode rugbrød og vi glæder os til at komme hjem til surdejen og det næste friske hjemmebagte rugbrød!