En drøm

ødelagde min nattesøvn. Jeg drømte at jeg havde fået en lille hundehvalp. Sød og med blød, blød, brun pels. Den skulle med hjem, og op i cykelkurven med den. Et eller andet sted mellem Christiansborg og H.C.Andersens Boulevard forsvandt den, men jeg cyklede bare hjem. Og vågnede så mindst 27 gange i løbet af natten med dårlig samvittighed over at jeg ikke rendte rundt i København og ledte efter den stakkels lille hundehvalp, der kun fandtes i min drøm… Selv min lille eftermiddagslur for lidt siden blandende den sig i. Vuf! Ifølge drømmetydning.dk er der noget galt: FORSVINDE: At noget – et træk eller en kvalitet i drømmerens psykologi forsvinder, og dermed ikke længere er umiddelbart tilgængelig. Drømmeren kan i den ydre virkelighed føle trang til at få “noget eller nogen” til at forsvinde for at undgå at se virkeligheden i øjnene. Det siger sig selv at dette ikke er en hensigtsmæssig måde at forholde sig på, da fortrængt materiale altid vil banke på, på et senere tidspunkt og kræve vores opmærksomhed. Jeg tror jeg stopper her, jeg kunne ellers også slå op under hund, hvalp, brun, cykel…