En dag i livet

I en avis der har rigtig meget godt læsestof, bringes for tiden en artikelserie om bøger, der foregår på en enkelt dag. Jeg har ikke læst nogen af bøgerne, til gengæld er jeg igang med en anden god endags-bog: Ian McEwanSaturday.

D.v.s. den er ikke læst på en dag, jeg tror det kommer til at tage 3 dage ;-) men hvis jeg havde haft ferie, så ville det være en rigtig endages-bog!

Den er enormt omstændelig og detaljeret. Og det er en meget lang dag, der starter tidligt p.gr.a. søvnløshed og slutter sent p.gr.a. …. mere skal ikke afsløres her. Og den er totalt fascinerende og spændende og jeg kan næste ikke vente med at læse de sidste 18 sider!