Det muntre køkken

For en stund er familien fuldtallig, og det resulterer i et lidt mere end munternt køkken…

Først skulle vi holde børnefødselsdag og selvfølgelig skulle jeg lave kagemand og lagkage. Min opskrift på vandbakkelsesdej havde dog forlængst overskredet sin udløbsdato, og kagemanden og og -konen blev flade som pandekager…

Kagemand og kagekone. Foto: Lisa Risager

Lagkagen smagte skønt, men der skete et eller andet (igen var det konsistensen den var gal med) og jeg måtte lave en ‘dæmning’ af halve friske jordbær hele vejen rundt om kanten for at undgå jordbærflødeskumoversvømmelse. Nå, pyt, begge kager smagte godt, og der blev spist op.

Vi skiftes til at lave aftensmad, også ‘børnene’. Isak optrådte med denne ret: Lamb Curry. Dog uden trommer. Resultat: rigtig god mad. Det kan lade sig gøre at lave mad v.hj.a. youtube.

Samme menu (Rigtig God Mad) var på vej igår, da Aviaq pludselig stod og hylede og skreg i køkkenet. Den bøtte med tørret esdragon som hun lige havde krydret bornholmerhanen og de nye kartofler godt og grundigt med… ja, desværre kun delvist af… tørret estragon. Den anden halvdel var små, søvnige men helt klart levende biller. Her hjalp ingen kære mor, og heller ingen Firebug, kun affaldsskakten og en grundig rengøring af køkkenbordet!

Heldigvis havde vi en flok af min mors gode frikadeller i fryseren, og havde købt ind til en lækker salat, og den var ikke inficeret. Velbekomme…

I aften skal vi have mere videomad – gæt selv hvem der skal lave mad!

2 kommentarer til “Det muntre køkken”

  1. Pyha, kryb i køkkenet er bare det værste. Min påstand er, at dem, der siger, de aldrig har prøvet det, enten lyver eller lider af OCD…

    Når nu I er så glade for video-madlavning, så vil jeg da lige anbefale videojug. Jeg har lavet 3-4 retter derfra og de er alle blevet perfekte.

    http://www.videojug.com/tag/food-and-drink

  2. Uha ja, jeg husker også engang hvor vi havde købt et friskbagt franskbrød fra en nu nedlagt bagerforretning på Vesterbrogade (hvorfor mon?) – da vi skar den første skive myldrede en myre-storfamilie ud – WADRK!

    Og biller i melposerne har vi også prøvet, oh happy days!

    Men tak for mad-linket, det er straks givet videre til junior-kokken.

Lukket for kommentarer.