Det myldrer frem…

Katolikkerne har meget på samvittigheden! Det var munkene, der importerede skvalderkålen til deres urtehaver, og brugte dem til at helbrede alskens sygdomme.

Jeg lærte skam at holde af mine skvalderkål i haven, det tog godt nok 9 år at lære det, og så flyttede jeg fra dem. Det er det kønneste, grønneste og mest effektive bunddække, og deres blomster er mindst lige så kønne som brudeslør. De smager glimrende i salater eller tilberedt som spinat, og de er nemme at høste.
Mange kalder dem SKVADDERkål, men det kan de selv være!

Det eneste effektive middel mod skvalderkål jeg kender, er at fjerne det så godt man kan, rive og glatte jorden, så rigeligt (dobbelt portion) græs, vande godt og begynde at klippe græsset, så snart man kan. Skvalderkålen tåler ikke jævnlig klipning, men det gør græs som bekendt. Skvalderkål i hækken må man bare fjerne så godt man kan, liggende på knæ, i sit ansigts fodsved… og det kommer igen. Og igen. Og igen-igen.

Blomsterbede kan med fordel anlægges i bede midt i plænen, og selvfølgelig skal man ikke flytte gamle stauder fra skvalderkålsinficerede bede til det nye bed. Vel?

4 kommentarer til “Det myldrer frem…”

  1. De er faktisk meget gode i salat – som et krydderi. Og så er det jo en dejlig hævn over de bæster i hækken. Jeg hvisker jævnligt til dem, at hvis de vokser sig større, bliver de ædt.
    Det lader indimellem til at virke…!
    Siger man det tit nok, holder de op.
    Senest i oktober :-)

Lukket for kommentarer.