Det luner da lidt

Skod-dag i går. Vejret var smukt, men det var koldt og blæsende. Og der hvor jeg stod, var der skygge, blæst og absolut ingen frisk luft, men masser af brænderøg. Og jeg frøs. Og kedede mig lidt. I det hele taget var det rigtig synd for mig… for jeg skulle slet ikke have været der, havde egentlig masser af andet arbejde at se til.

Jeg kom hjem og skældte og smældte, og havde totalt mistet appetitten, så aftensmad gad jeg ikke at spise, og slet ikke lave. Ungerne smurte sig nogle madder, og fortrak til deres værelser.

Men i dagens JP København er der en fin omtale af ugens arrangement Christianshavns Torv.  Hvis det har interesse, kan ugens program findes på www.beboerhus.dk – arrangementer – kommende arrangementer – og så skal der endda klikkes på pil ned et par gange… ikke et ord om brugervenlighed.

Vi ville gerne give københavnerne et andet billede af den grønlandske kultur. Mange danskere associerer grønlændere med alkoholproblemer. Det er ærgerligt. For langt de fleste grønlændere i Danmark er velfungerende. Desværre er det ikke dem, som fylder mest i gadebilledet

– og det er det heller ikke denne uge på Christianshavns Torv, selvom vi gør hvad vi kan.

Til gengæld har jeg så oplevet de alkoholiserede af os som nogle meget søde og rare mennesker, og bestemt hverken dumme eller uuddannede, de har bare ikke ikke været så heldige i livet. Og jeg har mødt en masse andre spændende mennesker – både grønlændere og danskere!