Det er stort

når man endelig er blevet gammel nok til at få et plastikkort. Et rigtigt pengekort. Et der kan bruges i en automat…
F.eks. i dag, hvor sønnen og jeg gik tur på Strøget. Og hvor jeg i en kassekø pludselig opdagede at jeg havde husket nøgler, mobil, ipod, indkøbsposer, biblioteksaflevering, bytte-fødselsdagsgaven, læbepomade, indkøbsseddel, kuglepen – men ikke minpung.
Varerne blev hurtigt sorteret, så de 40 kr. i sønnens pung rakte. Han var dog hurtig til at foreslå et raskt udlån (den lovede frokost fra McD var jo i farezonen). Og så styrede vi ellers mod den nærmeste bank, hvor køen foran dankort-automaten var mega-lang, og han følte sig SÅ voksen, da det blev hans tur, og maskineriet makkede ret og udleverede 200 kr! Så, hurtigt, rundt om hjørnet og ind og bestille frokosten, og så ellers ud og lede efter en bænk i solen.
Vi fandt ind i Ørstedsparken, og så gik der et par timer med at sidde og smelte, helt stille og meget hyggeligt. Tænk, at få lov til at sidde og rode ham i håret, helt uden at han protesterede. Tænk, at han gad at sidde der sammen med sin MOR. Tænk, at han tog sig en lille lur på bænken, mens jeg bare sad og nød tilværelsen. Det er stort.